Jeg havde en veninde engang for mange år siden, som blev gravid naturligt, men fordi både hende og hendes kæreste var psykisk syge og uarbejdsdygtige, så tvang kommunen dem til at få en abort. Jeg var rystet over at en kommune kunne finde på at gøre sådan noget. Det var dybt traumatiserende for hende, for hun ville rigtig gerne have det barn. Og altså, jeg har altid tænkt at selv hvis de ikke ville være i stand til at opfostre barnet, så kunne det jo komme i pleje med åben kommunikation til sine biologiske forældre. De var virkelig søde mennesker de to, også selvom de havde været noget lort igennem, der havde handicappet dem permanent. For mig føltes det næsten som om kommunen dengang insisterede på abort fordi de ikke gad have endnu en "samfundstaber" blev født og skulle koste dem penge.

I det mindste kommer der nu lidt fokus på denne problematik og hvordan folk med psykiske lidelser bliver behandlet som om de er kriminelle af systemet. Jeg tror det her er meget mere almindeligt end hvad danskerne er klar over.

Jeg synes det er en ærgerlig afgørelse. Det incentiverer jo unge der ved de gerne vil have børn til at undgå psykiatrien hvis en gammel rapport fra da de var aller lavest kan betyde at de bliver nægtet hjælp til at blive forældre. Jeg er bange for om det vil lede til tilfælde hvor personer der med hjælp kunne være blevet fantastiske forældre, i stedet undgår hjælpen til deres psykiske og sociale udfordringer og i stedet får fertilitetsbehandling og starter en dybt dysfunktionel familie uden de nødvendige værktøjer. Tænk engang hvis to brækkede ben kunne betyde at man ikke kunne få børn da lægejournalen sagde at man var svært gående til immobil og derfor ikke alene kunne tage vare på sig selv eller andre, på trods af at benene helede for år tilbage og man er helt normalt gående igen. Jeg forstår ikke at det skal være tilfældet hvis årsagen er psykisk i stedet for fysisk.

En lovgivning og forvaltningspraksis, der ville have været nsdap værdige. Begræns de syge og handicappedes mulighed for at formere sig, gerne på den billigste måde. Læg mærke til, at man smadrer menneskers drømme om en familie uden at møde dem eller undersøge, hvad de kan tilbyde deres barn, udover at læse i deres journal. Fordi det er billigere. Desto mere jeg læser, des mere ser jeg, at jeg ikke voksede op i den stat, jeg troede, jeg voksede op i. For mere, se spiralsagen og verdensrekorden i lobotomier.

Da parret for nogle år siden ville have et barn og søgte om fertilitetsbehandling, blev Monica Falkenberg gennem egen læge blandt andet henvist til en psykiater, der vurderede, at hun ikke længere lever med psykiske lidelser. To privatpraktiserende psykologer har også vurderet, at de er egnede til at tage vare på et barn.

Alligevel er deres ønske om fertilitetsbehandling blevet afvist.

Man kan vel kun håbe at der er en eller anden grund til at det er blevet afvist alligevel, som man ikke hører om i offentligheden.

Om det så principielt overhoved skal være muligt at nægte nogen fertilitetshjælp baseret på psykisk tilstand... Puha den er svær. Men tænker at reglerne nok er der for en grund.