Jeg hentede min 6-årige fra spejder i går, hvor de havde gået rundt med vaders på i strandkanten for at finde dyr. Han var skvattet og havde slået hovedet ned i en sten og fået en ordentlig bule i panden, og selvom han var i fint humør igen da jeg hentede ham, fortalte han om hvordan han havde været bange for at dø (det var han nok ikke, men det var en voldsom oplevelse), og at han var blevet meget forskrækket og troede at han havde brækket nakken.
Der var ikke sket noget rigtigt alvorligt, så jeg var egentlig glad for at han havde gjort sig den her erfaring og følt den frygt man føler når noget går galt, for jeg vil meget hellere have at han prøver det på en glat sten i strandkanten som 6-årig fremfor på en 1.5m høj mur i en brandert som 16-årig, og jeg tror at erfaringen er med til at justere hans fremtidige evne til at vurdere risici.