Jeg må indrømme at jeg har det lidt blandet med den (mis)information der florerer på de sociale medier. På den ene side er det selvfølgelig et problem når letpåvirkelige mennesker sidder og ser videoer som får dem til at tro at de er syge eller har en udviklingsforstyrrelse, og så er det egentlig lige meget om det drejer sig om kræft eller ADHD. På den anden side, oplever jeg at der indenfor psykiatrien ofte er en stor kløft mellem hvad brugerne oplever, den information de får, og den viden vi har om hvad de oplever. Der er mange af de ting som florerer på sociale medier som måske er reelle nok, eller dele af dem er, men som endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, og slet ikke er nået ud i alle kroge af den danske psykiatri.

Personligt er jeg en sendiagnosticeret kvinde med atypisk autisme, og jeg tror slet ikke at det var blevet fanget at jeg er autist, hvis ikke jeg havde læst online og talt med autister IRL. Da jeg som barn/teenager først fik kontakt til psykiatrien (hvor jeg dog blev afvist i døren), og som gammel teenager fik min første diagnose, eksisterede autister som mig slet ikke. I de efterfølgende år blev jeg et par gange "diagnosticeret" med autisme af andre autister, men det var faktisk først da jeg læste et indlæg på Reddit om en autistisk teenagepiges udfordringer med hygiejnen (TMI: der var nogle år hvor det ikke var helt godt) at jeg tænkte, at måske var jeg i virkeligheden autist. Under min første indlæggelse på psyk blev jeg henvist til udredning for autisme, da jeg nævne at jeg selv havde mistanke om det, og det ledte så til en diagnose. Jeg tror det var min ottende henvisning, og efter flere møder med psykiatere som ikke helt kunne finde en kasse jeg passede ned i.

Så er der selvfølgelig alt det der kommer efter diagnosen. Det får man som regel ikke særlig meget hjælp til, og man kan ikke spejle sig i sine omgivelser, på samme måde som almindelige mennesker kan. Her kan sociale medier også være gode, også selvom man måske ikke er diagnosticeret, men bare mistænker at man kunne have noget.

Det ville være skønt hvis den danske psykiatri var mere informerende, og måske man på den måde kunne bekæmpe noget af misinformationen. For eksempel synes jeg at psykoedukation burde være tilgængeligt for alle.

EDIT: Jeg har dog hverken Instagram eller TikTok, og ved selvfølgelig ikke hvilke vederstyggeligheder der florerer derinde.

Yeah, it really depends on who you are and what you're used to. I can even tell that I have gotten slightly better at handling hot weather, after we have started feeling the effects of climate change, and our summers have gotten warmer.

Here in Denmark we generally have very mild weather, but it is definitely on the cooler side. Half of the year it is between 0-15C and raining, and if you spend a lot of time outdoors the moisture will slowly start to seep through your clothes, especially if you're like me, too lazy to put on a proper waterproof layer. Compared to that, proper snow and frost is great. It's bright and pretty, there's almost no moisture in the air and there's a bunch of fun stuff you can do.

Jeg tror bare jeg venter til næste liv, med at opgradere min computer.

Yes, I wear clothes to feel fine at 0F, and I also need to wear clothes to feel fine at 50F. 85F is unbearable, and I would seriously consider moving north, if it regularly got that hot where I live.

I do outdoors stuff even when it's -20C but find it difficult to get anything done at 25C, never mind 37C.

In that case, you should change the scale to match how hot/cold it actually gets outside. In many parts of the world, and even in North America, it regularly goes below 0F or above 100F.

"How hot it feels" is highly subjective. I would absolutely melt at 100F but feel fine at 0F, and nothing feels colder than those rainy windy days when it's 5C outside.

As did Sweden, Norway and France.

EDIT: And as a Dane, I am so grateful toward our real allies!

Or somewhere in Alaska, if they want a more Greenlandic vibe.

Det er nogle år siden jeg gik i 9. klasse, men jeg husker det som om at vi snuste lidt til de emner, både i udskolingen og i gymnasiet. Vi lavede for eksempel budgetter, regnede på lån og investering, og havde også om fagbevægelsen ol. i samfundsfag og historie.

Jeg tror mange har det med at glemme de ting som ikke interesserer dem. Jeg har for eksempel lykkeligt fortrængt alt om både første og anden verdenskrig fra min folkeskoletid, på trods af at jeg er sikker på at det var noget vi havde om i historie.

Alternativt LPT: Tjen så lidt, at du ikke betaler skat.