Jeg er spændt. AGF er med til det sidste i superligaen for første gang i mange år. Min søn kunne ikke sove og er vågnet tidligt. Vi har været igennem første nedsmeltning, men jeg forbereder mig på et par stykker.

Jeg synes desværre efterhånden at Dansk Kvindesamfund har udviklet sig til en rå interesseorganisation med fokus på at fastholde og udvide kvinders rettigheder og privilegier.

Lad os nu forestille os at de havde præsenteret udfordringerne ved kvinder i militæret således. "Selvfølgelig kan og skal kvinder bidrage til landes forsvaret i samme grad som mænd. Vi bliver dog nødt til at ændre på disse forhold xyz."

Jeg er også ret sikker på at disse ændringer vil gøre militærtjeneste mere interessant for rigtig mange mænd, som helst undgår det i dag.

Det er et selvskabt problem. Der er så mange fejlagtige afgørelser at man bliver nødt til at klage for at være sikker på at man får den hjælp man er berettiget til. Ikke alle har råd til en privat socialrådgiver. Samtidig er der visse steder et pres i kommunerne for at afvise ansøgninger for at spare penge.

Jeg mener man bør udtale sig med en vis grad af påpasselighed, når man udtaler sig om køn og grupper. Det gør momfluensere og manderettighedsmænd som hovedregel ikke. De skærer deres budskaber til med særligt fokus på at aktivere deres ekkokammer med fortjeneste for øje. Det er det, som jeg aktiverer harme hos mig særligt når man på en ret konkret måde rammes i krydsfeltet af begge gruppers diskurser om køn og omsorgsarbejde.
Jeg har intet problem med, at nogle påpeger at man selvfølgelig bør dele opgaverne tilstræbt ligeligt i et forælderskab.

Jeg bliver ofte trist til mode, hvergang jeg læser opslag på sociale medier om den her problemstilling. På den ene side har man en masse momfluensere, som hele tiden påpeger, hvor svært det er at være mor med mental load and alt that jazz. Som enlig far til et barn med særlige behov bliver jeg sgu lidt harm, når jeg med alt sandsynlig har langt langt flere arbejdsopgaver, koordinering og bekymring end velstillede kvinder i et lidt øv parforhold, hvor 1+1 på mystisk vis bliver til mindre end 1. På den anden side står diverse manderettighedsmænd, som har travlt med at komme med forklaringer på, hvorfor rigtige mænd er dårlige til omsorgsarbejde. Her bliver jeg også harm. Der er ingen andre end mig til at yde omsorg, og det gør sgu ikke mig til en mindre mand.
Og det allerværste er at de to grupper nærer hinanden og forenkler det hele til polariserene kasser.

Den vil min søn da gerne tage imod.

Har lige set Kramer mod Kramer igen. Filmen er fra 1979. Udover at det er sjovt at se zeitgeisten, kan jeg identificere ret meget med faren og sønnen, da moren smutter. Det er meget parallelt til den situation, som jeg er i med min søn, som ikke har set sin mor i 7 måneder. Bortset fra at det skyldes sygdom og at vi var skilt i forvejen. Den ramte en del. Særligt da drengen spørger om det er hans skyld at moren har forladt dem. Samtidig er tematikken omkring at kønsrollerne er i forandring stadig aktuel. Den er anbefalet.

Det er et dumt argument. Det er meningen at man skal komme med den slags anfægtelser i valgkampen, så vi kan få en ordentlig debat. Ikke bagefter. Jeg håber folk og medier husker det her til næste valg. Han underminerer alle politikere og bekræfter de værste fordomme for nogle få stemmer.

Jeg er lidt bekymret for, at fremvæksten af unge kvinder og mænd primært er båret af, at politik i højere grad underlægges logikker, som man kender fra influencere og sociale medier. Konsekvensen er, at forholdet mellem form og indhold forskydes mere til fordel for form. Jeg bryder mig dog ikke om at hænge nyvalgte ud som eksponent for den tendes. Det kan man jo først konkludere efter at have set og gransket deres virke i Folketinget.

Stor medfølelse.

Jeg tror desværre at det er en god ide at erkende at I selv står med aben..og det kommer I til også selv om jeres barn bliver udredt. Det er min klare erfaring at man kan få hjælp men når alt gøres op så har det været mig som forælder der har fået de vigtigste udviklinger til at ske.

Ud fra dine oplysninger virker til at hele familien sover dårligt. Det er virkelig ikke holdbart. Hvordan skal I kunne berolige jeres barn når jeres nervesystem ikke er i ro? Så jeg tænker at I forældre må dele jer op og give søvn til hinanden. Dernæst må I prøve at lave en progression henimod at hun kan sove i et eget værelse. Min søns søvn blev i øvrigt bedre da jeg langsomt kunne få lyset slukket hos ham.

Jeg arbejder meget med de små skridt og fejre de små succeser som fx, at han kan få klippet sit hår.

Det virker som en meget bred overførsel. Jeg synes man burde give færre noget mere.

Hver gang jeg læser om, hvordan studerende og elever bruger AI, så bliver jeg mere og mere overbevist om at vi skal ændre prøveformerne på det fleste uddannelser.

Et bud kunne være at alle fag eller kurser afsluttes med to prøver. Først en eksamen i hele kursets pensum uden hjælpemidler. Den er bestået/ ikke bestået. Den skal bestås, hvorefter man får adgang til en prøve, hvor man kan bruge AI.

Som det er nu, så virker systemet ikke. Og som underviser, er det svært at tydeliggøre hvad man får ud af at lave sine ting selv.