Har lige set Kramer mod Kramer igen. Filmen er fra 1979. Udover at det er sjovt at se zeitgeisten, kan jeg identificere ret meget med faren og sønnen, da moren smutter. Det er meget parallelt til den situation, som jeg er i med min søn, som ikke har set sin mor i 7 måneder. Bortset fra at det skyldes sygdom og at vi var skilt i forvejen. Den ramte en del. Særligt da drengen spørger om det er hans skyld at moren har forladt dem. Samtidig er tematikken omkring at kønsrollerne er i forandring stadig aktuel. Den er anbefalet.