Kom nu bare med en lov som forbyder reklame i det offentlige rum...det forpester alles hverdag, der er vitterligt ingen som vil kigge på det lort.
Også betting efterfølgende.
Enig. Og hvis man skal lave reklamer, kan man så ikke holde dem ~~lidt~~ meget mere stilfulde?
Syntes det er sjovt at folk bliver forarget over dén her reklame, men ikke alle de andre. Reklamer for junk food, alkohol, skævvredne skønhedsidealer? Helt fint. Lidt voksent legetøj? Nej det er for meget.
Personligt syntes jeg alle reklamer i det offentlige rum skulle forbydes, men hvis vi skal have dem, skal der ikke forskelsbehandles.
Rigtig god pointe.
Især fordi andre reklamer bruger kvinder som sexobjekter til at promovere produkter hele tiden, men når det er et produkt til kvindelig seksuel nydelse så er det lige pludselig ikke okay xD
Og er helt enig i det du siger om reklamer i det offentlige rum. Ville være dejligt hvis vi kunne slippe helt for sådan noget.
Uanede mængder gambling-reklamer: Ingen reaktion
En (1) reklame for sexlegetøj: Stor forargelse.
Prioriteterne er jo helt omvendt.
Jeg bliver virkelig irriteret over at folk forsvarer sig med at "lægge op til samtaler". Selvfølgelig vil de lægge op til samtale - så længe vi kan tale om deres produkter og de kan tjene nogle flere penge. Senere i artiklen siger Amina Jenayah ("intimitetsekspert") også:
Når man går rundt med nogle følelser, som gør, at man synes, det er et helt vildt svært emne, så kan jeg godt forstå, at det kan være lidt overraskende at se det på på en bus og ikke have lyst til at forholde sig til det
Så fordi man ikke er enige med Sinful og synes det er en underlig eller upassende reklame, så er der noget i vejen med en? Hvor er det lige at "samtalen" kom ind i billedet? Eller er samtalen nu at vi går efter manden i stedet for bolden?
"Upassende"? Jag kan tycka att reklam för "semester i Danmark" är opassande, men det är inget jag kommer klaga på i nyheterna.
Tänkt om vi skulle förbjuda all reklam i offentliga rum! Då skulle vi slippa alla såna här "debatter". Vilken sinnesro.
Så fordi man ikke er enige med Sinful og synes det er en underlig eller upassende reklame, så er der noget i vejen med en?
Der er ikke noget i vejen med én, men hvis en person synes det er stødende at se på en vibrator er det vel primært deres eget problem. Hvis man bliver stødt af at se mænd kysse på gaden er det vel også noget man selv må forholde sig til, ikke noget samfundet skal forme sig efter.
Jeg synes ikke at det er stødende, men jeg synes ikke at det er passende at tale om orgasmer på den måde. Det kan forstås som, at det ikke i orden, at man ikke får en orgasme... det var da noget godt noget at lære børn. Lidt lige som reklamerne for at få lavet nye bryster... jep, din krop er ikke god nok.
Og ja, der skal være plads til at snakke om alt muligt med børn, men jeg mener også at nogle ting godt må vente til en passende alder. Har i hvert fald ikke på min to-do liste inden for de næste par år, at snakke orgasmer med nogen af mine børn og derfor synes jeg ikke at busserne skal køre rundt og reklamerer for det.
Det kan forstås som, at det ikke i orden, at man ikke får en orgasme...
Okay, det kan jeg slet ikke se. Hvordan det?
For mig er det ren sexpositivitet - hvis du har svært ved at få orgasme så prøv sådan en, hvis den ikke virker får du pengene tilbage. Jeg kan slet ikke se noget om at være forkert, tværtimod, jeg ser nærmere et budskab om at alle er i orden, og for dem der har svært ved orgasme er der hjælp at hente!
Og ja, der skal være plads til at snakke om alt muligt med børn, men jeg mener også at nogle ting godt må vente til en passende alder. Har i hvert fald ikke på min to-do liste inden for de næste par år, at snakke orgasmer med nogen af mine børn og derfor synes jeg ikke at busserne skal køre rundt og reklamerer for det.
Men der er da masser af voksenting i bybilledet, og orgasmer er da noget af det mindst problematiske, en helt naturlig og sund del af menneskekroppen som det altid er godt at kende til. Tænker du også vi skulle fjerne rødvin fra supermarkedet og rygere fra gadehjørnerne? Menstruationsprodukter væk fra offentlige toiletter?
Ja, der er meget lort jeg synes skal væk. De kæmpe skærmreklamer er det første jeg vil have væk. Og ja, synes smøger helt skulle fjernes og måske også alkohol generelt. Men nu er artiklen om Sinfuls reklame, så det er den jeg har fokuseret på.
Jeg kan godt forklare en mindreårig hvorfor to mænd de kysser hinanden: Fordi de elsker hinanden. Menstruation kan også forklares til mindreårige da det ikke har noget at gøre med sexuelle lyster. Hvis jeg skal forklare hvad en orgasme er, så er det sgu svært fordi det har noget med nogle lyster som jeg synes er for tideligt for en 4 årig at vide noget om. Jeg ved godt at en 4 årig ikke kan læse, så det næppe er nede i den alder man skal forklare.
Men det er måske bare mig der er underlig når jeg synes der er forskellige aldersgrænser imellem kys og sexuelle lyster?
Men det er måske bare mig der er underlig når jeg synes der er forskellige aldersgrænser imellem kys og sexuelle lyster?
Tror det er meget normalt, jeg forstår det bare ikke rigtigt. På samme måde som du synes det er passende at sige at to mænd kysser fordi de elsker hinanden, er det lige så passende for mig at fortælle et barn at en orgasme er en rar oplevelse voksne kan have.
Jeg forstår godt at det kan føles ulækkert at sige ordet orgasme foran et barn, men jeg tror ærligt talt ikke der er noget som helst galt med det.
Tror måske jeg også bare gerne vil forklare tingene som de er og ikke komme med et “ikke-svar” - jeg ved godt at dit svar er mere end det, men for mig er det en anden måde at sige at det er du ikke gammel nok til at vide.
Helt fair - synes egentlig hele spektret fra "spørg igen når du er fyldt 18" til en fuld, nøgtern beskrivelse af hvad orgasmer, sex, onani osv. er, helt rimelige og etiske. Det er rent faktuelt.
Det eneste forkerte er hvis man prøver at gøre det pornografisk eller begynder at seksualisere situationen sammen med barnet.
Da jeg spurgte hvad en orgasme var efter at have set Jullerup Færgeby som 10 årig fik jeg svaret "Det er du ikke gammel nok til at vide", og så var det det. Det ser jeg ikke noget galt i at sige til et barn hvis det er den holdning man har.
fjerne rygere fra gadehjørnerne
Øh ja tak!!!
Fair nok - det er også langt værre end orgasmereklamer
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.