Jeg tror folk ville have en bedre fornemmelse for uligheden i samfundet hvis løn blev talt om mere åbent. Det giver ingen mening at det er så privat og tabubelagt.
Er det ikke i Norge de er offentligt tilgængeligt hvor meget alle betaler i skat?
Jo - jeg snakkede med en nordmand om det på et tidspunkt, som fortalte mig at det dog ikke rigtig er noget folk bruger særlig meget, fordi du får en notifikation hvis nogen slår dig op og du får at vide hvem det er.
Det er helt bevidst at vi stadig har et kulturelt tabu om at snakke løn.
Det er dels baseret på samme vibes som janteloven, at man helst ikke skal hævde sig for meget. Jeg tror mange har den følelse at det ville ødelægge stemningen i et selskab eller dynamikken i en vennegruppe hvis man ved at en af vennerne f.eks. tjener enormt meget mere end de andre.
Og det er selvfølgelig en status quo som arbejdsgivere er interesserede i at bibeholde ligesom de er imod fagforeninger og fælles forhandling. De har flere kort på hånden hvis de kan forhandle med hver medarbejder individuelt, for de ved hvad alle andre bliver betalt mens den enkelte medarbejder kun kender sin egen løn.
I min vennegruppe er vi heldigvis relativt åbne. Nogle af os tjener mere i f.eks. IT eller bankverdenen, andre har mere gennemsnitlige lønninger i det offentlige eller står i butik osv., og nogle er førtidspensionister eller på anden måde på understøttelse.
Vi får det til at fungere fordi vi godt nok kan snakke fint om det, men ikke hænger os i det. Jeg er klar over at der nok kan være lidt "øv-tanker" fra de mindre heldige hvis humøret i forvejen er dårligt, det er naturligt. Men vi hygger sammen og der falder helt naturligt flere omgange af fra os der har flere penge at gøre med, som vennegruppe anderkender vi forskelle mellem os uden at det bliver akavet.
Jeg går ikke selv rundt og spørger om det, for jeg vil ikke gør samtalen akavet, men jeg har det selv fint med at fortælle hvad jeg tjener. Det burde ikke være noget der er så tabu belagt.
Jeg får TAF på højeste sats. Det er en væsentlig indkomstnedgang ift min normale løn, men stadig markant mere en fx dagpenge. Der er muligt leve ganske fornuftigt på en TAF. Jeg er efter mit forløb blevet overbevist om at vi bør øge omfordelingen. Fattigdommen er reelt hos nogle mens klimaskadende overforbrug er det samme hos virkelig mange.
Måske kan øget bevidsthed om løn og lejeforhold motivere det.
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.