En 20-årig kvinde, omtalt som K.G.M., er hovedperson i en principiel retssag i Californien mod Meta (Instagram) og Google (YouTube). På vegne af tusindvis af unge sagsøgere hævder hun, at sociale medier bevidst er designet til at gøre børn afhængige og har forårsaget alvorlig psykisk mistrivsel, herunder angst og depression. Sagen omtales som sociale mediers “Big Tobacco Moment”, med reference til tobaksdommen i 1998, hvor producenter blev dømt for sundhedsskader.

Sagsøgerne argumenterer for, at funktioner som infinite scroll og skønhedsfiltre fastholder unge og skader deres selvbillede og mentale helbred. De peger også på interne dokumenter fra techvirksomhederne, der antyder, at ledelsen kendte til risiciene. Eksperter vurderer, at sagen kan få stor principiel betydning, fordi der endnu ikke findes retspraksis om platformenes ansvar og eventuelle omsorgspligt over for børn.

Meta og Google afviser anklagerne og fremhæver, at K.G.M. havde psykiske problemer før sin brug af sociale medier, blandt andet på grund af en belastet opvækst. De mener derfor, at der ikke kan påvises en direkte årsagssammenhæng. Google understreger desuden, at YouTube primært er en underholdningsplatform og har indført tiltag for at beskytte unge brugere.

Sagens udfald kan få betydning for den internationale regulering af sociale medier, også i Europa, hvor der allerede arbejdes på at skærpe techvirksomheders ansvar over for børn og unge.

Skoleforsker Louise Klinge kalder regeringens forslag om ”lilleskolen” – små klasser på 14 elever fra børnehaveklasse til 3. klasse – for en god investering i børn, men kritiserer samtidig udspillet for at være populistisk og løsrevet fra andre nødvendige tiltag. Hendes første hovedpointe er at daginstitutionerne er for svage Klinge mener, at problemer med uro og larm i skolen opstår allerede i daginstitutionerne, hvor børn ikke får nok støtte til at lære selvregulering og impulskontrol. Hun vurderer, at politikerne burde styrke kvaliteten i dagtilbuddene først, da det er fundamentet for en god indskoling.

Derudover mener hun, at lærernes kompetencer er utilstrækkelige Hun peger på, at hver femte underviser i folkeskolen mangler læreruddannelse, og at selv uddannede lærere ikke altid er klædt ordentligt på. Kun 8 procent af nyuddannede lærere føler sig rustet til at håndtere børnekonflikter. Uden investering i bedre lærerkompetencer vil små klasser ikke have stor effekt, siger hun. På samme måde har mange skoler allerede to voksne i de mindste klasser, hvilket giver fleksibilitet. Hvis ”lilleskolen” betyder én voksen til 14 børn, kan det blive sværere at differentiere undervisningen. Hun er også bekymret for de fysiske rammer, da mange skoler allerede mangler plads.

Endelig er der potentielt udfordringer ved klassesammenlægninger. Når eleverne når 4. klasse, vil de sandsynligvis blive samlet i større klasser op til 28 elever. Det kan være belastende for børns relationer og trivsel, og Klinge beskriver, at børn ofte oplever klassesammenlægninger næsten som en skilsmisse.

Udtalelser fra Donald Trump om, at europæiske soldater – herunder danske – ikke ydede en reel indsats i Afghanistan, har skabt stor vrede i Danmark. Som reaktion placerede veteraner 44 dannebrogsflag foran den amerikanske ambassade i København for at mindes de faldne. Flagene blev dog hurtigt fjernet af ambassaden, hvilket udløste yderligere kritik.

Veteranforeningen planlægger en stille mindehøjtidelighed og vil genopsætte flagene. Formanden understreger, at demonstrationen skal være fredelig, men advarer mod reaktioner, hvis flagene igen fjernes. Ambassaden har siden udtrykt respekt for danske soldater og lover nu, at flagene får lov at blive stående.

Trumps udtalelser har også mødt kritik i Storbritannien og bredt i Europa. Flere danske politikere kalder ambassadens handling respektløs. Frivillige har på eget initiativ allerede opsat nye flag.

To danske bladtegnere, Niels Bo Bojesen og Jens Hage, har oplevet at få fjernet deres satiriske tegninger af Donald Trump fra LinkedIn, formentlig fordi brugere har klaget over indholdet. Bojesens tegning, som kobler Trump til kokain og konflikten om Grønland, blev fjernet, men senere gendannet efter en anke. Hages tegninger, hvor Trump fremstilles som en hund, blev fjernet i to tilfælde – og kun én blev gendannet.

Begge tegnere ser det som et udtryk for en mere følsom og censurpræget stemning omkring Trump, især efter hans tilbagevenden til magten. Andre tegnere, som Ann Telnaes og Felipe Galindo, har også oplevet censur i amerikanske medier og institutioner. Tegnernes ytringsfrihed er under pres – både fra sociale mediers moderation og mulig politisk indflydelse.

Organisationen Cartoonists Rights advarer om, at USA i stigende grad ligner lande som Iran og Saudi-Arabien i sin håndtering af kritisk satire. Bojesen og Hage mener, at situationen med Trump har gjort det mere risikabelt at udøve satirisk ytringsfrihed, og Hage fravælger nu at rejse til USA af sikkerhedshensyn.

Nationalmuseet står i økonomiske problemer, og direktør Rane Willerslev har netop varslet 21 afskedigelser – den tredje store fyringsrunde i hans otteårige periode. Museet har bedt om en ekstrabevilling på syv millioner kroner som følge af administrative fejl og budgetteringsproblemer, bl.a. i forbindelse med overdragelsen af Christiansborg Slot. Afskedigelserne rammer primært administrationen og sker som et strategisk tiltag for at styrke økonomien fremadrettet. Willerslev anerkender, at hans ledelsesstil er blevet mere konsekvent, og han nævner forsinkelsen af ombygningen af Prinsens Palæ som sin største ærgrelse. Det er uvist, om han genansøger stillingen som direktør.

Artiklen handler om, hvordan brudte familierelationer påvirker vores trivsel, og hvorfor det kan være livsforandrende at forlige sig med sine nærmeste – selv hvis man er uenig med dem.

Undersøgelser viser, at mange voksne amerikanere har mistet kontakten til familiemedlemmer, ofte ikke på grund af alvorlige konflikter, men pga. travlhed, uvilje til at tilgive eller acceptere forskelligheder. Forskningen viser også, at mennesker på deres dødsleje typisk fortryder netop dét – at de ikke tilgav, udtrykte kærlighed eller holdt relationer i live.

De ældre generationer viser en højere livstilfredshed, fordi de fokuserer på det, der fungerer, frem for det, der ikke gør. De accepterer, at man ikke kan ændre andre mennesker, men man kan ændre sin egen tilgang.

Julen fremhæves som et tidspunkt, hvor mange forsøger at ændre deres familiemedlemmers liv med velmenende råd, hvilket ofte virker modsat hensigten. I stedet bør man give slip på trangen til at rette på andre og i stedet fokusere på at nyde hinandens selskab – også selv om man er uenig.

Budskabet er klart: Livet er for kort til at bære nag eller bruge tiden på at skændes. Vi bør acceptere hinanden, som vi er, og vælge kærlighed og nærvær frem for kontrol og kritik. For som de ældre igen og igen udtrykker det: det er relationerne, der betyder noget i sidste ende.

Artiklen beskriver de voksende problemer med regeringens satsning på CO₂-fangst og -lagring (CCS), som ellers er udpeget som et centralt klimatiltag frem mod 2030. Trods en statslig pulje på 28,7 mia. kr. har mange af de prækvalificerede selskaber trukket sig fra udbuddet, herunder Ørsted, ARC (Amager Bakke) og flere kommunale affaldsforbrændinger. I dag er det primært Aalborg Portland og Vestforbrænding, der fortsat kan realisere projekterne.

Tilbagetrækningerne skyldes især høje omkostninger, stramme tidsfrister og usikkerhed om lagring af CO₂, som realistisk set kun kan ske i norske oliefelter. Risikoen for store økonomiske tab gør kommuner tilbageholdende, da fejlslagne projekter kan føre til velfærdsnedskæringer. Samtidig kritiseres CCS for at være dyrt og forbundet med problematisk brug af biomasse.

Regeringen og erhvervsorganisationer håber fortsat, at mindst ét projekt bliver gennemført, men artiklen rejser tvivl om, hvorvidt støtten er tilstrækkelig, og om CCS-strategien kan realiseres i praksis. Hvis ikke, forventes nye udbud og yderligere politiske tiltag, da teknologien anses som nødvendig for at nå Danmarks klimamål.

USA’s grænsemyndigheder (CBP) foreslår en markant udvidelse af ESTA-ansøgningen, som borgere fra visumfritagelseslande – heriblandt Danmark – skal udfylde for at rejse ind i USA. Hvor ansøgningen tidligere primært krævede basale oplysninger, vil den fremover potentielt inkludere detaljerede persondata såsom sociale medieprofiler fra de seneste fem år, tidligere e-mailadresser, telefonnumre og oplysninger om familiemedlemmer. Forslaget beskrives af eksperter som et ”paradigmeskift”, da myndighederne ikke længere blot verificerer fakta, men også kan vurdere og afvise ansøgere på baggrund af deres online ytringer. Tiltaget er del af en bredere stramning af grænsekontrollen under præsident Donald Trump, men kommer samtidig i en periode, hvor USA forventer øget turisme op mod VM 2026 og OL 2028. Kritikere advarer om, at den foreslåede model ikke forbedrer sikkerheden, men udgør en trussel mod privatliv og ytringsfrihed og kan skade turismen.

Folketinget har en særlig ordning, der giver tidligere folketingsmedlemmer mulighed for at få førtidsfolketingspension uden de omfattende krav, der gælder for almindelige borgere—såsom arbejdsprøvning, ressourceforløb og omfattende dokumentation. En ny oplysning fra Folketingets administration bekræfter, at pensionen ikke kan modregnes, hvis modtageren efterfølgende får indkomst; en markant forskel fra reglerne for almindelige førtidspensionister, som hurtigt mister pensionen ved indtægt.

Siden 2003 har otte tidligere folketingsmedlemmer fået tildelt førtidsfolketingspension. Identiteterne er fortrolige. Ordningen bygger på lovgrundlag fra valglovens §110 og en bekendtgørelse fra 2018 underskrevet af den daværende folketingsformand Pia Kjærsgaard. Den giver brede muligheder for at tildele pensionen på baggrund af helbredsmæssige, økonomiske og sociale forhold – herunder at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af folketingsarbejde kan tale for bevilling.

Flere tidligere folketingsformænd siger, at de ikke husker at have behandlet sådanne sager, mens Pia Kjærsgaard udtaler, at hun ikke kan genkende sin egen bekendtgørelse, men i dag mener, at ordningen bør afskaffes. Folketinget oplyser, at en reform af ordningen – herunder bortfald og modregning – er på vej. Kritikken fra både højre og venstre fløj går især på, at ordningen er alt for lukrativ og ikke stemmer overens med kravene, der stilles til almindelige borgere.

En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mange voksne – ikke kun unge – kommer til skade, når de er berusede. Undersøgelsen, der kortlægger ambulancekørsler i Region Hovedstaden fra 2015 til 2024, viser, at alkohol var en faktor i 5.433 ambulancekontakter, svarende til 6,2 % af alle kørsler. De mest berørte aldersgrupper er 40–54-årige og 55–69-årige, som tilsammen står for næsten halvdelen af tilfældene.

De typiske ulykker blandt voksne er fald på trapper, cykelstyrt og hovedtraumer – især i julefrokostsæsonen, hvor glat føre og høj alkoholindtagelse skaber en “perfect storm”. Ambulanceberedskabet oplever alt fra mindre skader til alvorlige traumer med langvarige eller fatale konsekvenser.

Undersøgelsen viser også aldersforskelle: Unge 15–24 år rammes oftere af alkoholforgiftning, mens voksne over 40 primært får ulykkesskader.

Samtidig påpeger Alkohol & Samfund, at ulykkerne hænger sammen med Danmarks meget liberale alkoholpolitik, hvor alkohol er let og billigt at købe. Forskerne understreger, at tallene kun viser “toppen af isbjerget”, da mindre skader ikke indgår.