Det er en overskrift fra Politiken, der henviser til at unge på TikTok bruger koder til at skjule deres budskaber (Zebra betyder selvskade/cutting), hvilket vel næppe er nyt, men dog et stigende problem. Men hvis det er så stort et problem, som Politiken lægger op til det er, bør det vel ikke skjules bag clickbait? Man kan måske ydermere argumentere for, at det ikke skal placeres bag en betalingsmur, men det er nok alligevel en større diskussion. Principielt mener jeg, at man bør betale for journalistisk, men det er godt svært at blive ved når man bliver mødt med overskrifter som denne.

I januar 2025 meddelte Metas direktør Mark Zuckerberg, at virksomheden ville reducere indholdsmoderation på Instagram og Facebook for at undgå uretmæssig sletning, samtidig med at han kritiserede EU’s teknologilovgivning som »institutionaliseret censur«. En ny undersøgelse fra organisationen Digitalt Ansvar viser, at Meta i løbet af 2025 drastisk har skruet ned for antallet af modererede opslag i EU. På Instagram faldt daglige indgreb fra cirka 86.000 til 22.000 i andet halvår, mens Facebook oplevede en 7-procentsnedgang i samme periode.

Dette sker, selvom eksperter advarer om stigende skadeligt indhold, herunder AI-genereret seksualiseret materiale af børn – mindst 1,2 millioner børn i 11 lande har ifølge Unicef og Interpol oplevet deres billeder manipuleret til deepfakes. Tidligere i 2024 dokumenterede Digitalt Ansvar, at Instagram ikke fjernede selvskadeindhold fra ti profiler over fire uger. Meta forsvarer udviklingen med, at man prioriterer fejlreduktion i håndhævelsen, mens sikkerhedsinvesteringer fortsætter på milliardniveau.

Danmark har strammet aldersgrænser for sociale medier uden mulighed for forældredispensation, og digitaliseringsminister Christina Egelund kræver ændringer i EU-reguleringen, da platformenes pludselige regelændringer undergraver demokratiet. Professor Michael Bang Petersen understreger, at magtoverførslen til profitdrevne amerikanske techgiganter har skabt negative spiraler med hadefuldt indhold og mistillid til information. Undersøgelser viser, at 44 procent af danske unge har mødt grænseoverskridende indhold, mens mange danskerne fejlagtigt tror, Facebook er et public service-medie med redaktionelt ansvar.

Filosof Pia Lauritzens har lavet en undersøgelse af 100 unge mellem 16 og 24 år fra hele verden i forbindelse med sin nye bog. Hendes hovedobservation er, at selvom de unge beskæftiger sig med teknologi, kultur, kunst, politik og uddannelse, så gennemstrømmer en fælles bekymring alt: frygten for at miste følingen med, hvad det vil sige at være menneske. Ifølge Lauritzen dominerer produktivitet og konkurrenceevne den offentlige debat om kunstig intelligens, mens spørgsmålet om, hvordan teknologien ændrer vores selvbillede, går i glemmebogen.

Dette stemmer overens med tendenser hos generation Z, som ifølge en Gallup-undersøgelse udviser stigende skepsis over for AI. De er ikke overbeviste om, at teknologien øger deres kreativitet eller kritiske tænkning, og mange tror, den vil få negative konsekvenser for deres læring. Eksempelvis protesterede studerende mod AI i undervisningen flere steder i USA, herunder buhede tilhørere mod Googles tidligere topchef Eric Schmidt. Lauritzen ser dette som et tegn på, at generationen endnu ikke har været knyttet så tæt til institutionerne, der driver udviklingen, hvilket giver dem et andet klarsyn omkring mulighederne for en alternativ fremtid.

Hun mener derfor, at vores generation er blevet eksistentielt magelige, og vi bør i stedet lære af de unges vilje til at gå imod teknologisk determinisme. Dette rejser også kritikken af uddannelsessystemets eksistentielle krise, hvor fokus ofte ligger på værktøjer frem for formålet med uddannelse i en tid, hvor maskiner kan producere svar øjeblikkeligt. Undervisning handler grundlæggende om at skabe rum, hvor mennesker kan tænke og udvikle sig sammen, og Lauritzen understreger, at vi vokser af ansvar. Vi har brug for at mærke, at det gør en forskel, om vi er til stede. Til politiske beslutningstagere råder hun om at fokusere på menneskesynet først og fremmest, idet mennesker altid vil være mere end blot teknologibrugere.

Tre og et halvt år efter at SVM-regeringen tiltrådte, viser en ny opgørelse fra tænketanken Institut for Reguleringsstudier (IRES), at regeringen ikke har levet op til sit eget regeringsgrundlag. I grundlaget lovede regeringen at overholde en vejledende høringsfrist på fire uger (28 dage) som "klar hovedregel". Korte frister kritiseres for at være et demokratisk problem, da de hindrer organisationer i at give kvalificerede svar. Til gengæld viser tallene, at hver tredje lov eller bekendtgørelse i perioden har haft en kortere høringsfrist. Samlet set har 13 ud af 27 ministerier haft over 25 % af deres høringer med for korte frister.

De værste overtrædere IREs opgørelse viser, at især følgende ministerier har haft den højeste andel af høringer med frister under de anbefalede 28 dage:

Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri: 57,8 % (240 af 415 høringer). Ministeriet for Grøn Trepart: 56,9 %. Beskæftigelsesministeriet: 45,7 %. Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 44,1 %. Social- og Boligministeriet: 43,2 %.

Anna Bak Jäpelt fra Danmarks Naturfredningsforening (som er storleverandør af høringssvar) udtaler, at korte frister skaber pres og ofte umuliggør en dybdegående analyse af tunge dokumenter. Hun bekræfter, at der er vedtaget lovgivning, hvor foreningen ikke har nået. Direktør Jonas Herby fra IRES konkluderer, at hvis ambitionen var at levere god lovkvalitet, er regeringen ikke lykkedes med det, selvom andelen af korte frister er faldet lidt de seneste år.

Oh the irony: Da Politiken kontaktede Fødevareministeriet (det ministerium med flest korte frister) for en kommentar, kunne ministeriet ikke svare inden for den korte høringsfrist (deadline), som avisen udstak.

Trump-administrationen har indgået en aftale med det amerikanske justitsministerium (DOJ), som ifølge forskere i statskundskab og jura udfordrer den amerikanske forfatning og magtens tredeling. Aftalen har tre hovedelementer:

1. Immunitet for Trumps skatteforhold: Justitsministeriet frafalder alle skattekrav mod Trump, og USA er "for altid afskåret" fra at undersøge eller retsforfølge Trumps skatteforhold. Det samme gælder hans sønner og Trump-organisationen. Dette giver Trump immunitet på privatøkonomiske områder, hvilket går videre end en højesteretsdom fra 2024, der kun gav immunitet for officielle handlinger.

2. Kompensationsfond på 1,776 mia. dollars: Beløbet refererer symbolisk til år 1776 (USAs grundlæggelse). Fonden skal kompensere Trump-allierede, der mener sig uretmæssigt forfulgt — blandt potentielle ansøgere er deltagere i stormen på Kongressen 6. januar 2021. Fondens bestyrelse udpeges udelukkende af præsidenten og kan fyres uden begrundelse.

3. Manglende skattekontrol: Aftalen betyder, at der ikke længere er offentlig kontrol med Trumps selvangivelser, hvilket bryder med en tradition om årlig revision af præsidentens skat.

David Super, juraprofessor ved Georgetown University, og David Szakonyi, lektor i statskundskab ved George Washington University, ser aftalen som et udtryk for, at justitsministeriet i praksis fungerer som Trumps personlige advokatkontor, og at den reelle praktiske betydning af immuniteten er sekundær — da Trump allerede kontrollerer de myndigheder, der skulle kunne undersøge ham. Det er et led i en systematisk svækkelse af retsstaten.

For tredje år i træk består 11,2 % af eleverne i 9. klasse ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik. Andelen ser dermed ud til at have stabiliseret sig på et højt niveau, hvilket vækker bekymring hos både lærerforening og analytikere.

Flere piger end drenge dumper nu begge fag — pigerne kæmper særligt med matematik, drengene med dansk. Tidligere var det omvendt. Der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og risikoen for ikke at bestå: Blandt ufaglærte forældre dumper 31 %, mod knap 5 % blandt forældre med lang videregående uddannelse. Denne sociale arv er blevet mere udtalt.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, peger på manglende investeringer i skolen og et fokus, der har været for ensidigt rettet mod trivsel på bekostning af faglighed. Han håber, at en ny regering vil ændre kurs. Også Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd efterlyser en massiv og målrettet indsats — de eksisterende politiske initiativer er ikke nok.

Rigsrevisionen har i to nye beretninger udstillet det danske politi i en "dyb krise". Kritikken er sønderlemmende og peger på systematiske fejl, hvor politiet lyver over for ofre, lukker sager uden reel efterforskning og bevidst manipulerer med sagstyper for at undgå at opfylde lovkrav. Dette gælder især for voldtægtssager, sager om menneskehandel og digital økonomisk svindel.

I ca. 14.000 sager har politiet direkte løjet over for ofrene ved at påstå, at en efterforskning var i gang, selvom der ikke var foretaget nogen undersøgelser. Betjente bruger forskellige metoder til at "vaske" (lukke) sager uden grundig efterforskning. Eksempelvis er ca. 2.000 voldtægtssager blevet oprettet som "undersøgelsessager" (hvor kravene er lavere), selvom dette kun bør ske undtagelsesvist. Henlæggelser i strid med regler: Titusindvis af sager om stalking, vold og digital svindel er blevet henlagt ulovligt. Nogle sager med tab på over 500.000 kr. er afgjort af politiet i stedet for anklagemyndigheden, som loven kræver.

Statsrevisorformand Mette Abildgaard (K) udtrykker "helt reel bekymring" for retssikkerheden og kritiserer skarpt politiets praksis. Sine Gregersen fra Center mod Økonomisk IT-Svindel fortæller, at ofrene står retsløse. Hun deler en historie om sin mor, der begik selvmord efter at være blevet svindlet for 230.000 kr., hvor politiet henlagde sagen med begrundelsen, at ressourcerne ikke stod mål med arbejdet. Tidligere politimand Sune Gabelgaard advarer om et "alvorligt brud på samfundskontrakten", hvor borgere mister tilliden til, at deres sager bliver opklaret. Han peger på, at presset fra politiske måltal tvinger politiet til at finde måder at slippe uden om efterforskningstider.

En ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn, offentliggjort i Nyt fra Sprognævnet, viser, at knap hver tiende skældsord i det danske ordforråd er en nedsættende betegnelse for kvinder — og forskellen mellem kønnene er voksende. I 2025 var antallet af kønnede skældsord om kvinder næsten dobbelt så stort som dem om mænd (9 % mod 4,9 % af alle skældsord i Den Danske Ordbog), og gabet er blevet større siden 2021.

Kvinder sanktioneres sprogligt for at være vrede/højtråbende (fx kælling, harpe), seksuelt aktive (ho, skøge) eller seksuelt afvisende (frigid), samt for udseende og alder (kvabso, konet). Mænd rammes primært af skældsord for manglende styrke og mod (slapsvans, tøsedreng) eller for homoseksualitet (bøsserøv, svans), mens seksuel aktivitet i modsætning til hos kvinder i højere grad accepteres.

Seniorforsker Marianne Rathje forklarer asymmetrien med, at kvinder kulturelt set har haft mindre prestige end mænd, hvilket også ses i, at kvinder traditionelt bruger mindre dialekt og bander mindre. Undersøgelsen overraskede hende selv: "Er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?"

Teksten supplerer med, at en rapport fra Analyse & Tal (2025) viser, at 73 % af det kønsbaserede had på Facebook rammer kvinder, og at to tredjedele af de hadefulde kommentarer skrives af mænd. Særligt kvindelige politikere og offentligt kendte kvinder er udsat — Enhedslistens Rosa Lund modtager mest had.

Det amerikanske AI-selskab Anthropic har (i hvertfald på rygtebasis) udviklet en avanceret model kaldet "Mythos", der siges at kunne finde tusindvis af sikkerhedshuller i it-systemer globalt og dermed fungere som et digitalt supervåben.

Eksperter som Jacob Herbst (Cybersikkerhedsråd) og Kasper Lynge Jacobsen (Dansk Erhverv) mener, at der er et element af marketingstunt i lanceringen, især efter at Anthropic tidligere blev udelukket fra amerikanske forsvarscontracter. Alligevel advarer de om, at risikoen er reel, da AI-agenter bliver bedre til selvstændigt at udnytte sårbarheder.

Der er bekymring for, at den amerikanske afhængighed kan bremses, og at amerikanske efterretningstjenester får adgang til ukendte sårbarheder, hvilket skaber et magtfuldt våben. Teksten nævner også, at selvom store tech-giganter får hjælp, er der stadig mange andre systemer (som WordPress, Mozilla og danske løsninger fra Netcompany), der er i risiko.

Selvom "Mythos" muligvis er overdrevet i sin markedsføring, udgør den en alvorlig cybersikkerhedsrisiko, der forstærker Europas afhængighed af amerikansk teknologi og efterlader europæiske aktører i en sårbar position.