Den kollektive hjerneblødning hos de Che Guevara inspirerede socialister fra 1970'erne betaler stadig dividenter ser jeg...

Her er et lille uddrag fra 2016 fra stifteren (Siegfried Christiansen) af OOA, den bevægelse der næsten egenhændigt har sørget for, at vi ikke har atomkraft i Danmark og derfor er super afhængig af alle omkring os:

Når jeg tænker tilbage på 70’erne er det der mest slår mig det nærmest ubændige gå-på-mod som prægede tiden og var grundlaget for brede folkelige bevægelser. Mottoet var, frit efter Che Guevara: Vær realistisk! Kræv det umulige! OOA var et eksempel på denne både kraftfulde og meget lidt ydmyge tilgang til at stå op imod samfundets magtfulde institutioner - i politik , i erhvervslivet, i forskningen. Og det lykkedes!! Hvordan kunne det gå til?

Allerførst må det naturligvis siges, at dengang i 1973, da forberedelserne til det, som blev OOA, kom i gang skete det jo i forlængelse af og med inspiration i både studenteroprør, slumstormere, vietnambevægelsen, Christiania, kvindebevægelsen, grænser-for-vækst-debatten osv.

Og al den oprørskhed og opgør med etablerede magtforhold, og tro på at vi virkelig kunne påvirke og ændre samfundsudviklingen mener jeg skal ses på baggrund af den opvækst vores generation havde i efterkrigstiden. Rigtig mange af 70er-aktivisterne er født i 40erne. Selv er jeg en årgang 1943.

Efter verdenskrigens, ja to verdenskriges ragnarok, oplevede vi som børn knapheden i efterkrigsårene og ind i 50erne. Snart også den begyndende velfærdsudvikling. Fredsbevægelserne og international solidaritet bredte sig i takt med at stedse flere udviklingslande opnåede selvstændighed fra de tidligere kolonimagter. Vi troede faktisk på, at vi kunne påvirke verdens gang.

Det var nærmest lidt fanden-i-voldsk. Som det hed sig: Du skal ikke være bange for at løbe panden mod en mur - hvem siger det er muren der holder? Sådan var tidsånden i en nøddeskal. Selv var jeg dengang i begyndelsen af 70erne aktiv i Forsoningsforbundet, en kristen fredsbevægelse og dansk gren af International Fellowship of Reconciliation. Med min baggrund i det tyske mindretal og opvækst med både tysk og dansk hverdag ved Flensborg Fjord var det nærliggende for mig at engagere mig i mellemfolkelig aktivitet.

https://usercontent.one/wp/www.atomkraftnejtak.dk/wp-content/uploads/2020/10/20160910-Opl%C3%A6g-i-Arbejdermuseet-Siegfried-Christiansen.pdf