[-] [email protected] 5 points 1 day ago

Seje Norge. Ærgerligt med al den ulighed i gamle DK

[-] [email protected] 7 points 3 days ago

Gode mennesker. Opløftende at læse.

[-] [email protected] 6 points 2 weeks ago

Ja, jeg har også kodeviseren - fungerer upåklageligt og jeg har den bare i mit nøgleknippe, så den bliver ikke væk for mig

[-] [email protected] 5 points 2 weeks ago

Jeg er lidt i tvivl om der overhovedet skal gives grunde til ens tro - så bevæger man sig jo allerede lidt ind på fornuftens domæne. Men altså, der kan jo for eksempel være eksistentielle, åndelige, eller følelsesmæssige grunde til at tro. Religiøs overbevisning kan ganske rigtigt (ligesom de andre ting du nævner "smag, præferencer og identitetsfølelse" i øvrigt også kan) have massere af konsekvenser i det omgivende samfund. De konkrete ting du nævner kan være konsekvenser, men ligesåvel kunne det modsatte af de ting - det kommer an på konkrete omstændigheder. Som jeg ser det kan det ikke overraske at noget der har betydning i menneskers liv også har sociale følger - det er egentlig næsten bare at sige det samme to gange...

[-] [email protected] 5 points 2 weeks ago

Vi er enige om at kristendommen er irrationel - ufornuftig lyder nedladende. Det er ikke det samme som at troen ikke er den rigtige beslutning, hvad jeg mener den er. Ift. hvorfor fornuften skulle forsøge at bryde ud af sine rammer, så har den, ifølge Kant, gjort mange forsøg på dette gennem metafysikkens historie i den vestlige verden. Et godt eksempel på hvornår Kant mener fornuften forsøger at bryde ud af sine rammer er i denne sammenhæng netop spørgsmålet om hvorvidt fornuften kan afgøre om Gud er til, jf. f.eks. Anselms ontologiske gudsbevis. Hvorfor forsøger fornuften at besvare spørgsmål som ligger uden for dens råderum (hvis man accepterer at det forholder sig sådan)? Det sker tydeligvis hele tiden, men hvorfor ved jeg ikke, så der må jeg være dig svar skyldig...

[-] [email protected] 6 points 3 weeks ago

Ja, studerende er ikke gode nok til at stemme som økonomisk klasse. Modsat for eksempel boligejere, som politikerne jo er hunderæd for - særligt fordi mange af dem også kan svinge mellem blokke (dengang vi havde blokke)

[-] [email protected] 9 points 3 weeks ago

Jeg er enig. Så må de jo ud på gader og stræder og møde vælgerne der hvor de er. Det er også meget bedre, tror jeg.

[-] [email protected] 6 points 4 weeks ago

Måske et dumt spørgsmål, men roden er vel ikke spiselig, når nu planten hedder vild pastinak?

[-] [email protected] 5 points 4 weeks ago

Er de overalt? Jeg har ikke lagt mærke til at der skulle være flere

[-] [email protected] 5 points 1 month ago

Meget sær artikel, synes jeg. Sprogforskerne hævder uden evidens at det ikke ville have nogen effekt at føre en aktiv sprogpolitik som man gør i Norge og Island. Men så vidt jeg ved har sprogpolitikken deroppe jo virket, så eftersom det, særligt Norge, er nogen samfund der minder enormt meget om vores, er der jo tværtimod stærk evidens for at en sprogpolitik også ville virke i Danmark. Der er helt enormt mange sprog der er uddøde i moderne tid, det kan man forvisse sig om ved at se på denne liste. Så det er heller ikke rigtigt at der ikke er nogen fare på færde (hvis man synes at dansk er noget der er værd at redde). Og det der med at det i virkeligheden er globaliseringen generelt som folk er sure over, og ikke at det danske sprog bliver fattigere, det er jo også bare grebet ud af den blå luft. Jeg ved at danske lingvister generelt er stærke modstandere af såkaldt præskriptivisme, men den fremstilling forskerne kommer med der synes jeg virkelig er under lavmålet, da den for mig at se forekommer decideret uærlig...

[-] [email protected] 4 points 1 month ago

Det er da rimelig tydeligt at den er blevet trænet med henblik på at være mere positivt indstillet overfor nazisme. Andre LLM'er end lige Grok siger sjovt nok aldrig sådan nogen ting...

[-] [email protected] 6 points 1 month ago

Jeg er kristen, og synes altid det er irriterende når (formodentlig ateistiske) konservative taler om kristendommen som noget der skal være samfundsopbyggende, fremfor det eksistentielle og religiøse anliggende til hver af os den er. Og sikke da et bizart udtryk at bruge "den kristne kult". Til gengæld har Dressler-Bredsdorff også for meget fokus på en utroværdig og overdrevent antagonistisk fremstilling af forholdet mellem kristendom og oplysningstid, som desuden ikke er særligt orienteret mod den danske tradition, hvor Grundtvigianismen jo var et eksempel på hvordan kristendom og oplysning var sammenknyttet...

view more: next ›

SupersundSandkage

0 post score
0 comment score
joined 1 month ago