Hahaha du har så ganske ret 😂🧑‍🌾

Den kendte jeg ikke til! Lidt mere folkish til Tønder Festival 😅🤘

Takker, tager stråhatten på og sætter mig ud i det vildtvoksende græs med et strå i munden 😂✨

💛

Wait what?.... Hold da op.

"Nu laver vi hele systemet om med mere passende straffe og større fokus på både sikkerhed og rehabilitering af børn og unge, lød det i juli fra justitsministeren."

Håber inderligt det falder rigtig, rigtig mange penge af til rehabilitering! Virkelig mange penge, ellers er det her helt skørt.

😂 stærkt med sangen "Æ Punch Sti". Lækkert.

Jeg er nomineret til årets klimapris i kommunen... Det er virkelig kommet bag på mig. Jeg ved heller ikke, hvem der har indstillet mig/os som familie.

Totalt overvældet.

Ferien er skøn, ungerne (også den mindste) sov til næsten 7 i dag, så energien er i top. Vi har haft besøg af en ræv, heldigvis har den ikke fået middag med hjem, men der er godt gravet ud rundt om hønehegnet. Godt jeg gravede det dybere ned, da jeg flyttede dem til baghaven.

Lidt over en uge til festival tid 🤘

Håber, I alle har det godt!

Lille status, blev far for tredje gang for nogle dage siden. Årh jeg er i himlen over ham. 💛 (intet religiøs vækkelse!) ✨ han er så mega lækker, også er de andre pludselig meget, meget store.🥲 Det er også hårdt, det var en forfærdelig fødsel som vi forventede, men heldigvis tog fødeafdelingen historikken seriøs, så alt gled virkelig professionelt på trods.

Jeg er godt træt, ramt af en frygtelig migræne, huset rodet lidt og jeg er bagud med alt 🤘

Nu er jeg pludselig blevet stor putteren her, den mellemste har været meget mor afhængig, men det kan han jo af (uforstående grunde for ham) af gode grunde ikke være på samme måde, da mor er optaget en del. Men det er simpelthen gået så godt, putning er flyvende for mig og ham, og vi har det helt vildt fedt sammen nu. ✨ så håber jeg bare han bliver lidt mere ude glad snart 😂

Konen er meget gravid og ramt af flere trælse symptomer, så denne uge har vi været på fødeafsnittet 3-4 gange. Men lille mand synes tydeligvis, at det er hyggeligt inde i maven endnu. Det er en vild frustration for mor, og for far er det nærmest umuligt at planlægge en arbejdsdag. Så i går valgte jeg nu at tage fri, uden rigtig at vide, hvad jeg skulle kalde denne slags fri. Det betyder måske heller ikke så meget. Konen er presset, og far er så småt ved at være meget træt. Nu må den lille godt komme ud af mor, når han er klar.

Et lille skud ud til et kritiseret felt: Fødeafsnittet gør et fantastisk stykke arbejde. Vi mærker intet til den kritik, de møder. Og nej, lille mand skal ikke spilles frem af lyrespil når han kommer, sidste hørte vi Birthe Kjær og Elvis for fulde gardiner. Den mindste blev født til Den Røde Gummibåd.

Bagved det hele er der også en række traumer fra tidligere fødsler, der giver lidt avs i æ mavs. Det er sjovt og træls, hvordan kroppen husker lige præcis den situation, man stod i for to år siden… Som jeg selv selvfølgelig havde glemt (eller måske fortrængt, dog bearbejdet).

Foruden ventetiden har vi en næsten 2-årig, der virkelig, virkelig, virkelig har svært ved sine grænser. Han er midt i den fase, hvor han er verdens centrum, og nogle gange er han ret ekstrem især over for mor. F.eks. slår han hende, når hun putter ham, og han "lytter" ikke, uanset om hun er pædagogisk, rolig, skrap eller bestemt. Det er svært ikke at blive skrap selv, når han for 20. gang hopper på mors mave eller åbner fryseren for at tage en is. Eller når han ignorerer alt, hvad vi siger, og bare fortsætter. Jeg prøver at være rolig, til stede og pædagogisk, men ja… nogle gange tager jeg fat i ham og siger "nu er det nok", og så fjerner jeg ham fra situationen. Det hele er selvfølgelig ret forståeligt, han er snart 2, og det er simpelthen bare, hvad 2-årige gør. Men lige her er det en smule hårdt at være far og mand, og det der opdragelse .... Ja ... Måtte stoppe her, da den lille kom med l*** ned af begge ben, som han selvfølgelig også lige havde trådt i.

Men - og det er vigtigt for mig at mærke - så er ungerne glade for den rutine, vi efterhånden har fået. De er med hver morgen ude ved hønsene, så går vi igennem haven og tjekker, om alle forårsplantede planter er okay, og så ud en tur med hundene. Vi laver morgenmad sammen… Jeg kunne blive ved, for jeg fik lige behov for at bekræfte, hvor skønne mine unger er. En lille usikkerhed, der lige tittede frem.

Foruden at være husfar sker der faktisk ikke så meget mere. Jeg forsøger at følge lidt med i verden, men uden at lytte eller læse det vilde. Lige nu handler det om at være her, i det små, og vente på, at den lille beslutter sig for at komme ud, uden lyre spil.

Håber, I alle har det godt herinde.

Rigtig god weekend.

Kæmpe kram herfra. Jeg ved ikke hvem du er, men jeg mærker din kamp helt ind i brystkassen. Mener DET! Du er en fantastisk far!

Du står et sted, hvor ingen forælder burde stå alene – og alligevel er det alt for mange, der gør. Du har råbt op, bedt om hjælp, fået lavet underretninger, været åben om dine egne sårbarheder – og alligevel står du der stadig med det hele på dine skuldre. Det gør mig rasende på dine vegne. Og det gør mig ked af det – som fagperson, som far, og som menneske.

Når selv specialiserede tilbud må give op, så burde det ringe høje klokker i systemet. Ikke stilhed. Ikke papirflytteri. Ikke én ny sagsbehandler mere.

Du beskriver ikke bare en dreng med behov – du beskriver en far, der i årevis har båret alt for meget, alt for længe. Det burde ikke kræve en psykose og 17 underretninger før nogen handler. Men det gør det desværre alt for tit.

Jeg ved ikke præcis hvad der hjælper dig bedst lige nu – men jeg vil bare sige: Du er ikke forkert. Du er ikke en fiasko. Du er en far, der kæmper med alt han har, i et system der burde have grebet jer for længe siden.

Hvis du har brug for sparring, netværk, eller bare en der lytter – så skriv. Jeg er selv pædagog og far, og jeg ved hvor ensomt det kan føles, selv når man gør alt det rigtige.

Du er ikke alene, selvom det føles sådan.

LIGE NU SKAL DU DOG!:

1. Kontakt DUKH med det samme – og bed om konkret rådgivning og hjælp til klage eller aktindsigt.

DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) er gratis og ved præcis, hvordan man skal rykke en kommune, der ikke handler. Ring eller skriv og sig: “Jeg har søgt aflastning og afløsning i tre år uden resultat. Der er lavet mange underretninger. Jeg er nu fuldtidssygemeldt og alene med et barn, som kun kan være i skole 3 timer. Jeg har brug for hjælp til, hvordan jeg får kommunen til at handle – og hvordan jeg evt. klager.” De kan hjælpe med at skrive, klage, lave handleplan, søge aktindsigt osv.

www.dukh.dk De tager dig alvorligt.

2. Allier dig med en privat socialrådgiver – bare én time kan gøre en verden til forskel.

Du er ikke alene, men du er oppe imod et system, der ikke er bygget til at forstå din virkelighed. En privat rådgiver kan: – Gennemgå hele sagen og skrive en opsummering – Kontakte kommunen på dine vegne – Følge op, så du slipper for hele tiden at genfortælle det samme – Hjælpe dig med at få den rigtige hjælp hurtigere

Ja, det koster penge – men det kan være det, der redder dig nu.

Søg evt. fonde, der støtter udsatte forældre – fx via Mødrehjælpen, Barnets Blå Hus eller din lokale sognepræst.

Vil du have jeg finder nogle navne på private rådgivere med speciale i handicapområdet?

❤️ – Rasmus

Vi gjorde det!

Det startede som et eksperiment: Kan man leve et helt almindeligt liv og stadig holde sig under Jordens grænser?

Svaret er: Ja. Vi satte et loft på 200 % af de planetære grænser – for hele familien, alt inklusive. Mad, el, transport, affald, indkøb. Alt blev registreret. Og nu er vi under eller ret tæt på 100%. Ikke på afsavn, men på tilvalg. Mere nærvær, mere fællesskab, mere mening. Og stadig kaffe (købt direkte fra bønderne), bleer (genanvendelig) og brød på bordet (bagt i morges) mm.

Det kan lade sig gøre. Og vi er ved at dele alt – data, erfaringer, fuckups og vejen dertil. Vi har kontakt med lokal avisen og TV2 🤩 dertil er en hjemmeside på vej.

Spørg løs, grin, eller lad dig inspirere. Vi har kun én planet – men heldigvis flere gode idéer.

Vi startede bare med at skrue 2 grader ned for varmen.👌

Nadine har ikke gjort noget forkert. Hendes forældre har ikke gjort noget forkert. Statsamtet Fyn gav grønt lys, ministeriet var informeret, og adoptionsbevillingen indeholdt præcis den information, de skulle navigere efter. Alligevel står hun nu – som voksen, mor og skatteborger – med beskeden: "Dit statsborgerskab var en fejl."

Hvorfor? Fordi hun udtrykte sympati for palæstinenserne på Facebook.

Det her er ikke en tilfældig fejl, der nu rettes op. Det her er målrettet afstraffelse af ytringsfrihed. Det er statsapparatet brugt som våben mod borgere, der siger det forkerte. Det er ikke bare udemokratisk – det er farligt.

Man kunne tro, det var satire. Men det er Danmark anno 2025.

En borger, der voksede op i tillid til systemet, har fået trukket tæppet væk, fordi hun sagde det forkerte. Hvad bliver det næste? Tager vi statsborgerskabet fra folk, der stemmer på Enhedslisten? Får de sort liste i NemID, hvis de kritiserer regeringen på Mastodon?

Når regeringen begynder at pille statsborgerskaber fra borgere, de ikke kan lide, fordi en paragraf i 2006 måske var lidt løs i kanten, så er vi langt ude. Det er ikke Trump, der kommer til Danmark – det er Danmark, der begynder at ligne Trump.

Og når staten først smider masken, så er det ikke længere demokrati – det er bare et system, der kan gøre hvad det vil, når det vil, mod hvem det vil.

Det starter med Nadine. Det slutter med os alle.