view the rest of the comments
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Jeg er bange for, det ikke kun er mig, det frustrerer, men det ved jeg selvfølgelig ikke med sikkerhed.
Tjoh men jeg ville jo også have klikket på artiklen hvis overskrifter hed "En zebra-emoji betyder dit barn skærer i sig selv: Unge bruger emoji-koder i opfordringer til selvskade på Tiktok" eller i den dur. En overskrift som giver et egentlig indblik i hvad det handler om ville også have betydet, at jeg havde delt selv artiklen og interageret med indholdet i stedet for at dele et screenshot af overskriften. Jeg køber ikke præmissen om, at al omtale er god omtale: omtale af et godt solidt produkt er væsentligt bedre end en diskussion af dårlig praksis. Baseret på mit screenshot og diskussionen, er du så mere eller mindre villig til at betale for Politiken i fremtiden?
Men ville du det? Altså måske, men sådan statistisk set med samme sandsynlighed? Det er selvfølgelig umuligt men hvis vi havde en tidsmaskine og gik tilbage og prøvede at give dig de forskellige titler 100 gange, havde du så klikket mere eller mindre på clickbaiten? Og havde du reelt delt den herinde hvis den ikke var clickbait, hvis du ikke havde den frustration der motiverede dig til at dele den herinde? Hvis nu det bare var emnet du ville dele, så havde du måske bare delt den herinde med en bedre titel? Det er svært at sige, men tænker at de har statistikken og de gjorde det ikke hvis ikke de kunne se at statistikken ser bedre ud for clickbait.
Når det er sagt så tror jeg du har helt ret i at journalistik på internettet hurtigt er ved at grave deres egen grav. Hvorfor betale for sådan noget lort? Jeg tænker ikke du er den eneste der ville stoppe med at betale. Men hvordan kan man se det i kortsigtet statistik om hvor mange kliks du fik på den ene eller anden artikel? Det kræver en mere langsigtet strategi og det virker ikke som om det er det de optimerer efter. Det kommer måske til at ramme dem senere.
Jeg ville helt sikkert have klikket på den, hvis de forklarede et der var tale om "undercover" journalistik, som kaster lys på problematiske tendenser online. Det er muligt jeg ikke ville have klikket før jeg blev far, men nu ville jeg uanset hvad. Jeg har en oplevelse af, at det generelt er et emne, som folk herinde kan være interesserede i, så jeg ville (nok) have delt den, hvis den havde en bedre titel. Jeg kender flere journalister, som længe har været frustrerede, fordi er ansat onlineredaktører og SoMe journalister, der ændrer overskrifter for at generere så mange klik, som muligt på bekostning af præcision og gennemsigtighed. Det er også lidt utroligt, at der ikke er nogen aviser, som løst onlineformatet på en fornuftig måde mere end 30 år efter de første netaviser. Der fægtes stadig i blinde og tingene bliver grebet meget kortsigtet an.
Hr. Danmarks hjerne er vandt til øjeblikkelig dopamin fra belønningscenteret. Det dur altså ikke, hvis man først skal til at LÆSE og FORDYBE sig. /s