Ferien lakker mod enden, som manden der hældte fernis ned af nakken. Jeg har fået læst tre meget forskellige bøger, hvoraf jeg kun tror, jeg vil anbefale den ene.

Den dårligste var et paniklån på vej ud af biblioteket: Madeline Taylors Skyggens Hævn, som viste sig at være en ret tarvelig omgang romantasy. Kongens kvindelige morder, som bliver holdt fanget i et SM-forhold til samme monark, forelsker sig en mystisk fremmed, som hun arbejder sammen med, mange tanker, lidt dårlig sex og en deus ex machina-agtig slutning. Den bog er alt det dårligste ved fantasy på én gang.

Derudover læste jeg Lucia Odooms Cosmos, en moderne brevroman, der følger en afrikansk bådflygtning i København, hvor han skaber sig et liv som flaskesamler. Hele bogen er skrevet som whatsapp beskeder fra hovedpersonen til sin søster i Ghana. Formatet er mildest talt ikke overbevisende. I min verden er whatsapp beskeder, korte, slangfyldte og til tider med en masse emojis, ikke formfuldendte sætninger, som beskriver følelser, tøj og stemninger med en masse metaforer. Bogen er ikke dårlig, men bare lidt flad.

Endelig læste jeg Natalia Ginzburgs Familieleksikon, en biografisk roman, som følger hendes familie fra begyndelsen af det tyvende århundrede til tiden efter Anden Verdenskrig. Den er speciel fordi den ikke har en egentlig hovedperson, men i stedet følger hele familien og dens udtryk samt forhold til omverdenen. Navne snor sig ind og ud mellem hinanden, så det kan være lidt svært at følge med, men ikke desto mindre var der en masser dynamikker og tanker, som bundfælder sig. Den fik mig til at genbesøge min egen families historie og indre liv på en interessant måde.