21
[2026-07-03] Fri snak fredag
(feddit.dk)
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
Brystet niver lidt nu og da og jeg har fået skrevet et langt og godt afskedsbrev til min far, som forklarer hvorfor jeg ikke længere vil se ham og mor. Det var vigtigt for mig, at det blev gjort ordentligt og uden had. Vi har tænkt os at ringe til ham når jeg er klar og fortælle ham i korte træk hvor landet ligger og så sende brevet, hvor jeg forklarer mere dybdegående hvorfor det må være sådan her. Det er det bedste scenarie for mig, for selvom jeg godt ved at han på mange måder er lige så slem som min mor, så er der stadig noget i mig, der holder af ham og som har så ondt af ham over alt det han har mistet på så få år og så sent i livet. Jeg håber at mit brev, selvom det er ærligt og kommer omkring nogle konfronterende ting, kan give ham en form for trøst. Så ved han i det mindste at når han skal herfra, så er der stadig et af hans børn, der elsker ham.
Har det rigtig godt indeni ligenu. Operationen kommer tættere på og jeg kan godt mærke angsten stige i mig hver aften vi lægger os til at sove. Endnu en dag tættere på. Holder rigtig meget om min kæreste for tiden. Han er blevet endnu mere pylret end han allerede var. Han har fået banket lidt mad i mig de sidste par dage fordi jeg holdt op med at spise og drikke i starten af ugen. Det er ikke engang med vilje. Glemmer det bare.
En af mine gode veninder gennemgår pt et kæmpe traumatisk familiedrama, som jeg også følger lidt med i og støtter hende i. Vi morer os over, at vores liv altid eksploderer samtidig.
Og ellers går tiden med at skrive med mine søskende og sove og gå i haven for at sige hej til bierne! 🐝