17-18 er den time som har absolut højest forbrug. Hvis der er en fejl på et stort anlæg der som regel giver en god basestrøm men at vinden blæser nok til at fx vindmøller kan levere strøm på de resterende timer, så vil du se at strømmen stiger meget der hvor alle laver aftensmad.

Anlæg laver ikke planlagte nedluk så det i den grad påvirker priserne, det er pissedyrt ikke at kunne producere strøm når folk har brug for det. Hvis en turbine har fejl, så er det ikke altid noget du kan løse på kort tid. Nordjyllandsværket havde fx nedbrud i flere måneder (men det var også et markant nedbrud).

Det kan også være at anlægget normalt kan producere 400MW men at de har nogle problemer der begrænser dem til 300MW, hvorfor de sidste 100MW skal findes andetsteds. Hvis vinden ikke blæser kan det tænkes at være dyr gas eller kul. Markedet er skruet sådan sammen at det er den dyreste MW der sætter prisen for markedet, så hvis de 300MW koster 100 kr. pr MW og de 100MW koster 500 kr. pr MW, så betaler du 500 kr. pr MW uanset hvad. Det er sat sådan sammen for at gøre det mere attraktivt for gønne energiformer at kunne konkurrere på markedet og finansierer den fremtidige udvidelse af den grønne del af elnettet. Ulempen er bare at når der ikke produceres nok af den billige strøm, så stiger prisen ret meget indtil vi har nok grøn produktion og lagerkapacitet til at dække forbruget på alle tider ad døgnet.

(Spotprisen sættes forresten også mellem kl. 12 og 14 dagen før, så pludselige nedbrud vil ikke kunne ses i sportmarkedet, men ses i stedet i intraday markedet som dog ikke har en direkte sammenhæng med spotprisen. Her er det dem der ikke længere kan levere strøm der skal "købe" strømmen de skulle levere fra andre som har ekstra kapacitet. Er der meget lidt ekstra kapacitet så bliver det hammerdyrt for anlægget med nedbruddet)