Kæresten og jeg nåede til de glemte film i stakken af DVDer.

Iblandt dem var der en dvdfilm som jeg købte som teenager fordi den var japansk og jeg var i min japanske fase.

Ao no Hono eller Det Blå Lys (eller Den Blå Flamme) fra 2003. Et slowburn drama om en 17årig dreng, der bliver presset til det yderste da hans alkoholiske og voldelige eks-stedfar pludselig flytter tilbage ind i hans mors hus og begynder at terrorisere ham, hans mor og hans søster. En aften knækker filmen for drengen og han begynder at planlægge sin tidligere stedfars mord.

Filmens tema har været på repeat i mit hoved siden. Dejligt melankolsk nummer