Ligger her klokken halv fem og har stadig ikke lukket et øje...
Jeg kan kun lige på ryggen, og pulsen ræser afsted omkring 90.
Grunden er at jeg er blevet opereret (fuld narkose) og selvom jeg ingen smerter har (tak til Panodil, Ibuprofen og Morfin), så har min krop ikke fattet, at jeg faktisk ikke er ved at dø...
Jeg forstår godt at traumet ikke forsvinder, bare fordi jeg ikke kan mærke smerterne, men det ville nu stadig være rart med lidt søvn...
Jeg håber i andre har sovet godt og kan værdsætte solsortens insisterende kvidren, bedre end jeg kan og så vil jeg lade jer andre gribe dagen, mens jeg ligger og har lidt ondt af mig selv.
God vind til jer alle!
Bare for at gøre det her en smule interaktivt, så må I meget gerne dele gode råd, anekdoter og andet i finder relevant, så jeg har noget at se frem til når jeg engang står op, fra at falde og søvn her klokken 7-8 stykker (forhåbentligt).
Update: omkring klokken 7 faldt min puls ned til 70, og jeg faldt i søvn. Men er allerede vågner igen pga. liv i det lille hjem... Og well jeg bad om "lidt søvn" og fik det /cheer
Ny update: nat 2 var meget bedre! Det blev hjulpet af, at jeg var forholdsvist træt, og ikke kikkede på min telefon før sengetid.
Jeg takker alle for råd og anekdoter og jeres tid til at hører på mig lukke luft ud ;)
På trods af at jeg har tinnitus, værre på højre øre, så gav min mor mig et godt sovehjerte, og efter jeg stoppede med at drikke (op til 2 kander) kaffe om dagen en 3 måneder tilbage, da har jeg sovet endnu bedre - dog med ørepropper og sovemaske.
Må jeg spørge hvad du er blevet opereret for? Min sidste operation var min galdeblære der blev taget ud, det var godt nok tjept, jeg var inde og ude på omkring 4-5 timer, og de få huller de lavede ~~helte~~ helede faktisk utroligt hurtigt uden at gøre specielt ondt.
Der må du gerne :) Brok, var ude efter 6 timer (fra ankomst til jeg sad i bilen)
Jeg plejede at have et godt sove hjerte (teenager og 20'erne men med alderen bliver det sværere..
Jeg drikker ikke kaffe, og er også stoppet med Cola, energidrik dog tager jeg en gang i mellem en kop te (langt fra dagligt)
Jeg ved godt at jeg burde lægge telefonen fra mig, men det er svært når jeg overhovedet ikke føler træthed...
Lige nu overvejer jeg om jeg skal vente til næste dosis smertestillende før jeg rigtigt prøver igen ..
Jeg ved ikke om det er korrekt eller ej, men jeg læste for måske et års tid siden at give kroppen hvile, selvom man ikke kan falde i søvn, også hjælper en del.
Jeg tror det er mere et trick til at få en selv til at give sig tilladelse til at falde i søvn i de tilfælde hvor der måske er en psykisk grund til at man er vågen, hvilket jo ikke lader til at være grunden til at du ikke kan falde i søvn.
Jeg har helt klart indtryk af at det er en fysisk reaktion på at jeg er blevet opereret... Min normale jeg-ligger-i-min-seng-og-doomscroller puls er omkring 68 så 90 er i min optik meget forhøjet...
Og da den endelig faldt gik der næsten ingen tid før jeg sov (så er min puls nede i 50'erne)
Det er helt sikkert en god ide at ligge telefonen væk. Hvis du ikke bare vil lægge og lave ingenting, så læs hellere en bog. Jeg kan anbefale at bruge en ebog læser som kan skrue meget ned på lysstyrken, så kan man læse i næsten komplet mørke.
Hvis jeg ikke kan falde i søvn plejer jeg at prøve at fokusere på at høre mit åndedræt. Ikke tælle det men bare høre det. Det får andre tanker til at gå væk.
Min erfaring er at hvis bogen er for spændende så holder jeg mig vågen bare 1 kapitel mere, og hvis den er for kedelig så tager jeg telefonen.
Jeg er blevet anbefalet mindfulness, og jeg tænker dit åndedræts opmærksomhed ligger der op ad, så det tænker jeg at jeg vil prøve her til aften :)
Hvis den er kedelig nok, så kan det jo være at du falder i søvn mens du læser ;)
Best case scenario, så mærker jeg træthed og lægger den fra mig og sover... Det sker fra tid til anden, men det gør det også med telefonen... Mit problem i nat var at jeg ikke blev træt... Jeg tror bare min krop skal fatte at jeg ikke er ved at dø, så bliver det godt igen, og indtil da vil jeg prøve med noget mindfulness, og se om jeg kan få det til at virke
Læg din telefon i et andet rum end hvor du sover :)
Min kone ville slagte mig hvis jeg var for langsom til at slukke min alarm fordi den var i et andet rum, men point for ideen! Har faktisk overvejet at købe et rigtigt vækkeur, men telefonen virker bare så godt at det ikke rigtigt virker vigtigt når man står i Imerco og kikker.
Desuden så virker det jo også alle de dage jeg ikke har været på operationsbordet ; )