this post was submitted on 09 May 2025
16 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1198 readers
23 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 10 points 20 hours ago (4 children)

En bullet journal er et opgave/kalendersystem, der blev udviklet af Ryder Carroll da han var studerende og kæmpede med sin ADHD.

Helt oprindeligt var det et simpelt task-system med symboler der stod for forskellige typer af opgaver i hverdagen som skulle klares og holdes styr på. Det ser således ud:

De fleste bullet journals genkendes på deres dottede sider fremfor linjer eller tern. Dette er for at brugeren helt selv kan designe hvordan deres system skal se ud.

I bund og grund er det et build-a-calendar system.

Det blev ekstremt populært fordi konceptet lagde op til at folk tænkte kreativt og fandt på deres egne systemer.

Snart handlede det ikke kun om at holde styr på aftaler, lektier eller folks fødselsdage, men blev også en måde at holde styr på sin livsstil så som humør, søvn, motion, kost, budgettering osv. osv.

Det blev især populært blandt unge kvindelige studerende og jeg var selv ret vild med det da jeg stadig studerede.

Mit nuværende setup er skåret helt ind til benet og tager form af meget simple ugekalendre som jeg selv designer. Det tager tid at sætte op, men så har du til gengæld også præcis den kalender du ønsker i stedet for at du får et eller andet standard system som slukker gnisten.

Som sagt, meget simpelt og ikke super overdænget. Jeg plejede at gå helt amok med en månedskalender, en ugekalender OG dagbog for hver dag med humør-tracker, søvn-tracker, vand-tracker, vejr-tracker, motion/gåtur/mad og alt muligt andet tracker og jeg lavede et ekstra point system til mig selv oven i task-delen af min kalender og hver måned fik sit helt eget tema med detaljerede tegninger og og farver og pis mig i øret. Til sidst kunne jeg ikke selv følge med fordi jeg ville tracke hele mit liv ned til mindste detalje og så døde konceptet lidt for mig.

Denne gang holder jeg det dog helt simpelt. Er også blevet 7 år ældre og har hverken tid, overskud eller lyst til at spilde min tid med at fylde en masse indhold i min bujo. Den skal bare være funktionel. Her er lidt af det jeg plejede at fylde i mine bullet journals:

Du kan prøve at søge på bullet journal eller bujo online. Så kommer der en masse eksempler på systemer som forskellige folk har brugt eller bruger. Det er meget personligt og man kan altid få en fornemmelse af hvordan folk er når man kigger på de layouts de laver. Alt fra de helt clean setups til rodehovederne, der næsten går mere op i kunstnerisk udtryk end funktionalitet.

[–] [email protected] 3 points 5 hours ago

Wow, smukke billeder - det giver ro i sindet bare at se på det. Jeg gik i skole med Ryder og synes det er så fedt at han har udviklet noget som har hjulpet så mange. Jeg er lige rykket over til en fysisk notesbog igen efter mange år, men jeg arbejder stadig på at skabe rutine omkring det, så jeg ikke ender på bærbar eller smartphone hver gang…WIP! 😊

[–] [email protected] 2 points 6 hours ago
[–] [email protected] 4 points 20 hours ago (1 children)
[–] [email protected] 3 points 18 hours ago

Jeg syntes nok også at der var en klokke der ringede. Selvfølgelig var det CGP Grey!

[–] [email protected] 3 points 19 hours ago

Det er godt nok noget vildt dataindsamling du har lavet gennem tiden. Må have taget oceaner af tid. Men det bærer også præg af at du måske har nydt lidt at sidde med det : )

Har mange gange forsøgt at bruge almindelige kalendere, men det virker af en eller anden grund bare ikke. Får ikke skrevet ting ind og tjekker dem heller ikke. I ferier osv laver jeg et lille skema så jeg har et overblik.