Prøv at forestil dig, at du er liv fra rummet, der har hængt over jorden i en usynlig flyvende tallerken de sidste par tusinde år, og observeret på planetens dyrearter. Blandt andet mennesket.

Du ser at alle arter har måder at leve op. Myrere bygger et hus under jorden. Bier i et træ osv.

Og arten menneske har en del finurligheder. Blandt andet dræber den super ofte hinanden. Nogen gange på grund af knaphed af ressourcer. Andre gange af tilsyneladende uforklarlige årsager. Arten gør sig også umage med at forfine giftige drikke, og indtager dem lystigt selv om de godt ved det har store negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser.

Overraskende mange af dem dyrker planter de sætter ild i for at hive røgen ned i lungerne. Arten har længe vidst røgen reducerer deres liv med 10 år, men de starter alligevel. Du er jo fra en anden planet, og er ikke kulturelt præget, så du tænker naturligt, at dem der starter vel får en masse penge eller lignende for det? Ellers ville de vel aldrig starte, vel? Men nej. De betaler faktisk ret store summer, for at starte denne dræbende vane. Verdens dyreste og potentielt mest smertefulde selvmord.

Tillader du mennesket ubegrænset mad, træffer de flere gange om dagen igennem et helt liv, flere så dårlige valg, at de ender med at selvdestruere. De spiser til deres organer giver op, og til deres led tager skade af overvægt. Der er for en del mennesker tilsyneladende ingen praktisk forskel på dem, og de ureflekterende forsøgsmus de har i laboratorier, når det til fødevareindtag.

Du vil nok se menneskearten som en art der kollektivt har udrettet en del. Men også som en art der på individplan kan være ret uduelig, ulogisk og meget følelsesladet. Ofte agerer vi ikke logisk. Vi agerer og forsøger at proppe logik ned over vores ageren. Vi efterrationaliserer.

Det er dog ikke kun på individplan at arten selvdestruerer. De er ved at overophede den planet de bor på. Paradoksalt nok er menneskearten så naiv, at den stadig tror på, at den på individplan vil foretage større ændringer, der kan bremse eller ændre deres accelererende klimakrise. De tror altså selv på, at samme individer der betaler penge for at dræbe sig selv, så de kan ryge, indtager alkohol selv om det ødelægger dem, og konsekvent spiser forkert mad, hvis de har muligheden, pludselig bliver så dygtige eller motiverede hvad klimaet angår, at de begynder at træffe de rigtige valg. Arten er evident drevet af kortsigtede behov og følelser.

Måske er denne naivitet også håb, og måske er det håbet, der ender med at rede arten.