this post was submitted on 05 Jul 2023
27 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1002 readers
77 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Velkommen til @[email protected]!
Hvordan fandt du frem til Feddit.dk? :)
Jeg så din kommentar på en tråd på lemmy.world (tror det var noget lemmy-meta noget om forskellige servere). Og så tænkte jeg det kunne være sjovt at se hvor meget dansk community der ligesom kan vokse frem..
Det er stadig lidt udfordrende at forholde sig til hvordan fediverset fungerer når man er flasket op med de (nu) gamle platforme fra 2010erne. Man kan bare ikke helt bruge de samme metaforer til at forstå det.
Fedt, har du været på Lemmy/fediverset længe? Jeg tænker "nok ikke" siden det lyder som om du ikke er helt vant til det? 😅 Men det er skam også helt okay 🙂.
Tænker du på nogen specifikke metaforer? Jeg er bare nysgerrig om hvordan du forstår de gamle platforme. Måske man kan "oversætte" metaforerne på en måde? 🤔
Jeg har faktisk været på lemmy i ca 6 måneder, men har ikke postet før nu.
I forhold til at "oversætte" så tænker jeg det sværest at oversætte er hvad det vil sige at være bruger "på lemmy" (eller næsten en hvilkensomhelst ActivityPub-baseret tjeneste) i forhold til fx at være "på reddit", "på twitter" osv.
Er man "på reddit" er man på hele reddit. Men er man "på lemmy" er man på en eller andens instans. Som sådan kan man sikkert se posts fra de fleste andre instanser, men alligevel må der være en kvalitativ forskel et sted..
Communities vs subreddits er også interessant. Selvom jeg er "på lemmy" så er der forskel på om jeg ser News hos lemmy.world vs News på feddit.dk - communities er lokale mens subreddits er globale (i det omfang det giver mening at skelne i reddits tilfælde).
Fx er det ikke klart for mig i hvilket omfang jeg ville kunne opleve forskel på at abonnere på feddit.dk som bruger på selve feddit.dk vs min anden bruger på lemmy.world..
Så det er lidt svært at afgøre hvor det bedst giver mening at oprette sig som bruger. Måske ét sted? Måske flere? Er det alene et spørgsmål om kapacitet og instans-til-instans moderation? (det er i hvert fald det jeg ser nævnt oftest rundtomkring)
Ja, jeg kan godt forstå forvirringen. I princippet er man ikke "på Lemmy" som sådan - man er på fediverset. Lemmy er egentlig bare den klient/browser/app du bruger til at tilgå fediversets indhold. Altså hvis man laver analogien til email: Det er jo ikke fordi man er "på Gmail" eller "på Outlook". Man har bare en email-adresse og dermed tilknyttet til email-netværket. På samme måde er man ikke "på Lemmy", man har bare en fedivers-bruger og dermed tilknyttet til fediverset. Håber det giver mening og hvis ikke er det sikkert også fint 😅
I princippet ikke nogen mærkbar forskel, lige mellem de to instanser. Der er dog forskellige regler på de to instanser som man kan være mere eller mindre bundet af når man er oprettet det ene eller andet sted. Der er også forskel på hvilke instanser man forbinder med. Feddit.dk blokerer fx visse instanser og lemmy.world har sin egen liste som de blokerer. Så indholdet man kan se kan være forskellig mellem instanser, selvom det nok ikke er meget forskelligt lige mellem Feddit.dk og lemmy.world.
Jeg vil sige det sådan her: Går du i Netto, Føtex eller Rema 1000? Måske foretrækker du en fordi de har bedre kvalitet eller har bedre åbningstider eller et større udvalg. Eller måske er du en af dem der er ret ligeglade og alle supermarkeder har jo nogenlunde det samme uanset hvad, så det virker ligegyldigt om man går i det ene eller andet.
Situationen med de store techgiganter er at der kun er et (eller meget få) valg, og det leder til en monopolsituation, altså ligesom hvis vi kun havde en enkelt supermarkedskæde. Selvom det måske ville være nemmere kun at have en kæde, så man ikke behøvede at vælge, så er der værdi i at have det valg.