25
submitted 5 days ago by AutoMod@feddit.dk to c/fedditdk@feddit.dk

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[-] Nangijala@feddit.dk 2 points 3 days ago

Ja, man kan hurtigt komme til at erstatte en afhængighed med en anden, når man har det svært! Noget af det min hjerne har svært ved at fatte, er konceptet balance. At man fx godt må få en nugget med sursød sovs, hvis det er det man gerne vil. Jeg ved ikke om det er sådan i dit hoved, at alting er enten eller, men for mig er det sådan at enten er man 120% sund og viger aldrig eller også æder man som et svin. Det der med at lære at man godt kan have lidt usunde ting i sit liv så længe det ikke tager overhånd, det er sgu svært, når man sætter sit succeskriterie så umuligt højt, haha.

Det er egentlig bare for at sige, at det ikke er nogen synd, at du lige nuppede en enkelt nugget, så længe du generelt holder dig til den nye linje, du har lagt! Så er risikoen for tilbagefald også mindre!

Synes det du siger om at respektere din mæthed er rigtig, rigtig godt! Det nok i virkeligheden den vigtigste del, når man skal arbejde med sig selv i dette regi! Min dietist sagde til mig at en god måde at lære sig selv at blive mæt var ved at tygge langsomt og længe og prøve at sanse maden mens man spiser. Hun sagde også "prøv at øve dig i ikke at være den første, der har tømt tallerkenen ved bordet". Den var en ret nem, visuel ting at forholde sig til! Det er sådan nogle ting, der går lidt sport i, hvor det bliver sjovt, synes jeg. For så handler det ikke om at skamme sig og hakke ned på sig selv, men i stedet handler det om at konkurrere med sig selv på en sjov måde :D Min dietist snakkede også meget om at man skulle øve sig i at tale pænt til og om sig selv. Man skulle arbejde med at erstatte negative tanker med positive tanker. Fokusere på sine små sejre undervejs og være kærlig ved sig selv, når man enten har en uge, hvor kiloene ikke lige ville lade sig smide eller man måske spiste noget, der ikke var en del af kostplanen osv osv. Hvis man fik arbejdet med sit selvværd og de ting indeni, der gør ondt, så har man større chancer for at det holder. For overvægt og overspisning er jo intet andet end symptomer på noget kaos indeni, som man har svært ved at tackle.

Kan ikke ligefrem sige at jeg er pisse god til det der med at være sød ved mig selv, og det er nok også derfor min vægt stadig svinger meget i perioder, men det der med at manipulere sig hjerne til at være lidt mere flink ved sig selv, det virker altså! Men det er lidt som at gå i fitness. Det er en muskel, der skal trænes hele tiden, ellers falder man tilbage i de gamle selvdestruktive rytmer og der har jeg nok selv være lidt god til at springe min "træning" over haha.

Jeg synes at du gør det godt, når jeg læser dine overvejelser og beskrivelser! Du er i gang med at passe på dig selv og det er så vigtigt! Nogle af os skøre skiderikker på denne jord, er lidt for gode til at forsømme os selv følelsesmæssigt fordi vi aldrig har lært, hvordan man er kærlig mod sig selv. Kan sagtens være at jeg er helt ved siden af i forhold til dig, men hvis det er sådan du også er skruet sammen, så håber jeg at du knokler videre både med vægttabet, og dine afhængige tendenser og alle de forsømte følelser der måske ligger bag, som fortjener omsorg! Du skal have det godt <3

this post was submitted on 31 Jul 2026
25 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1437 readers
27 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer - men husk at tjekke om der ikke er et andet fællesskab der kunne passe først!

founded 3 years ago
MODERATORS