Mange tak. Jeg har ihvertfald fundet ud af, at jeg bruger mad på samme måde som jeg plejede at bruge alkohol dengang jeg drak for meget. Et stort madorgie slukker min hjerne, og den hurtige dopamin jeg får ved at tæve fast food ned, er noget jeg har brugt enormt meget for at regulere mig selv.
Jeg har faktisk lige været på McDonalds (Jeg bestilte kun deres wrap), men jeg kom også til at snuppe en af mine sønners nuggets med sur/sød sovs. Det føltes ærlig talt som om jeg var en narkoman der fik et lille skud heroin, det var lige før jeg rystede på hænderne. Jeg har det på samme måde med mange kombinationer af salt/sød mad, hvor jeg æder det som en måde at flygte fra mine følelser.
En af de ting jeg virkeligt øver mig på, er at respektere min mæthed. Jeg plejede at spise lige igennem enhver form for mæthed i maven, fordi jeg jagtede dopamin. Som en person der tidligere har røget cigaretter og drukket alt for mange øl, så kender jeg virkelig følelsen. Det er sgu en form for afhængighed!
Jeg tror det kommer til at tage nogle måneder at få det her bearbejdet på en ordentlig måde.
Edit: Holy shit, og trangen til at inhalere hele slikskuffen når børnene er puttet blev også lige modstået. Der er mange måder man bruger mad på, i det her tilfælde til at "koble af". Pyha.