Dejligt indlæg. Tak fordi du gav dig tid til at skrive det ;) Har været en del af det igennem. Får feberfølelse i mine ben. Altså samme følelse som man får når man har feber, bare kun i benene. Må i så fald bare lægge mig under dynen og isolerer alt lyd og håbe at få sovet lidt. Det er heldigvis ved at være nogle måneder siden jeg har oplevet det. Manglende tålmodighed, infleksibilitet og kort lunde overfor ungerne kender jeg også meget godt. Og totalt udmattethed efter arbejde eller sociale begivenheder. Nogle gange efter arbejde kan det være forbundet med en del ængstelighed at hente ungerne i skolen, fordi jeg ikke rigtig magter at støde på andre, flinke forældre der vil snakke. Har desværre haft alt for mange dage efter arbejde hvor jeg er nødt til at lægge mig i soveværelset med lukket dør. Lydoverfølsomhed har jeg haft hele livet, så det forsvinder nok ikke. Men det bliver forværret af stress. Har også i perioder bare tænkt at det med feberfølelsen var normalt. Det er underligt som man ikke forstår at man er fucked, og går og bilder sig selv ind at det er normalt. En anden reaktion fra min krop er sygdom. Jeg får en forkølelse som bliver ved og eventuelt udvikler sig til en masse andet. Bliver ikke rask før jeg giver og og lægger mig stille. Det har generelt taget en måned plus. For nogle år siden havde jeg nogle episoder hvor jeg pludselig blev tung i armene, verden sortnede for mig og jeg blev svimmel og kunne ikke holde balancen. Verden føltes fjern og uvirkelig. Da gik jeg til læge, som konstaterede at jeg er somatisk rask, og at hvis det var stressrelateret, måtte jeg gå hjem til min kone og få styr på det. Men om ikke andet, kunne jeg godt mærke, at jeg skulle ændre ting, hvis jeg ville fortsætte med at opleve. Generelt prøver jeg at eliminerer neurodegenerative ting og dyrke neuroregenerative ting. Drikker slet ikke alkohol, forsøger at få sovet ordentligt, er udenfor i naturen, deltager så vidt muligt i sociale ting der er givende. Er ved at få ændret en del ting på mit arbejde, og ind til videre hjælper det. Har stort ansvar på mit arbejde og opgaven kan næsten være umulig at løse (godt). Samtidig har jeg en kollega der generelt har været rigtig ubehagelig, og en mellemleder der generelt hidser sig op og skælder ud. Er gået videre med problematikkerne til ledelsen højere oppe, som heldigvis håndterer det godt, og vi er alle nu i gang med at oprette nogle strukturer, så arbejdet kan hænge sammen.
Beklager også det lange skriv. Ps. har skiftet læge.