this post was submitted on 08 Jul 2023
36 points (97.4% liked)
Feddit.dk
947 readers
7 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Det er en svær en, synes jeg. På den ene side stoler jeg ikke millimeter på Metas hensigter. Deres udmelding om "åbent internet" har historisk set ikke været i deres interesse på længere sigt. Nogen hos Meta ville gerne forfremmes. De fremlagde en idé om hvordan de kunne lancere et nyt produkt, der udadtil lød som en "hej åbne internet", ville være en Twitter-dræber, og samtidig ville kunne vækstes ind i helvede ved at piggybacke på Instagrams brugerbase. Den strategi er set før. Det var sådan Google+ blev lanceret. Forskellen her ville være hvis Meta rent faktisk ender med at levere på udmeldingen om, at Threads vil kunne tale ActivityPubsk.
Indsamlingen af data er min største bekymring. De kan sagtens indsamle data uden at lave Threads, men som en anden bruger nævner, så kan de med Threads indsamle relationer, også på folk som ikke har sagt ja til at have deres relationelle informationer indsamlet af 3. part. Det er akurat som de gjorde på et tidspunkt med Facebook, og noget kunne tyde på de stadig gør, at dømme fra dette opslag: https://newsie.social/@h_tejas/110679571579271122. Det gør også at man kan stille spørgsmål ved de brugertal de oplyser om Threads.
Læg dertil at man ikke kan slette sin Instagram-konto eller Threads-konto separat. Hvis man vil slette sin Threads-konto, så skal man slette sin Instagram-konto. Hvis man sletter sin Instagram-konto, så rygers Threads-konto også. Med andre ord, Lock-In taktik for at få folk til at blive på platformen.
På den anden side irriterer det mig, at Meta ikke gør det her på en måde som jeg muligvis kunne holde af, for det er sgu ret stort, hvis de ender med at implementere ActivityPub i Threads. Det vil være den største individuelle platform der bruger ActivityPub. Det ville være sådan en god mulighed for brugere overalt, at lære om Fødiverset, at forstå at de ikke behøver at bruge Instagram, at de ikke behøver at være på Metas platforme, eller andre siloplatforme, at bevære sig udenfor etablerede platforme, og prøve online-livet udenfor dem. Det kunne være en giftpille til Meta selv, hvis de gjorde det nemt at stikke af fra Instagram, eller ved at migrere sine data fra Threads, eller skride fra deres platform. Men det tyder ikke på at det er deres strategi.
Jeg stemmer for feddit.dk defedererer Threads. Det er en bitter stemme, men de har ikke gjort sig fortjent til andet.
Jeg er i det store hele enig i din vurdering med undtagelse af et punkt. Jeg tror ikke at en god implementering af ActivityPub i threads vil få folk til at lære om Fødiverset. Det vil blot være en anden "content stream" som de kunne følge og lige meget hvor let det er at gå over vil en stor del ikke gøre det. Ikke mindst fordi at det er lidt svært at forstå hvordan det fungerer (jeg er rimelig computer litterær og er usikker) men også fordi det ikke giver nogen fordel ud over at "slippe for Meta", hvilket jeg har oplevet at mange er rimelig ambivalente over.
Jeg tror det vil bringe lidt de samme problemer som for eks. Reddit havde til sidst hvor det hele blev så saneret og meget af koloritten gik tabt.
Jeg mener også at feddit.dk burde defederere. Dog har jeg ikke i øjeblikket en bruge på feddit.dk så om min stemme burde tælle er en anden sag.
Min oplevelse er mere at folk er fuldstændig ligeglade. Mange mennesker er blevet så vant til reklamer at de bare tager det som en selvfølgelighed og slet ikke ser den skade reklamer gør på deres "digitale udsyn".
Jeg håber at fediverset kan blive nemt nok til at blive mainstream en dag. Altså for fanden hvis email kunne, hvorfor ikke fediverset? Selvom email i stor grad blev slugt af Gmail og Outlook... Men jeg tror sagtens det kunne fortsætte med at være underground i lang tid. Der er jo ikke et kæmpe marketingmaskineri bagved ligesom de store sociale medier.
Jeg godkendte da din bruger den anden dag? :)
Du har desværre nok ret i, at det ikke får flere på Fødiverset. Som @[email protected] nævner, og som du også antyder, så er de fleste folk ligeglade, og indlæringskurven er for stejl, eller anderledes, i forhold til hvad folk er vant til, fra de nuværende social media platforme.
Jeg arbejder selv i tech, har været aktiv i fødiverset de sidste 5-6 år, og forstår det nogenlunde, men i starten var det også lidt svært at forstå hvordan det fungerede. Ingen af mine kolleger har nogensinde hørt om Fødiverset, og fniser når man fortæller om Mastodon. Men da jeg fortalte dem mere om det, var de alle overraskede over at ingen mennesker eller virksomheder ejer Mastodon, de vidste intet om ActivityPub, og havde aldrig hørt om Lemmy, Kbin, PeerTube, Pixelfed osv. osv.
Nu irriterer jeg dem så dagligt med historier om Fødiverset, for de virkede alle til at være interesserede.