Jeg lytter til en sjov Zetland-artikel, der omhandler, at KI bruger tankestregen ualmindeligt meget – noget der på det store internet betyder, at de fleste nu har droppet at bruge den på grund af en stigende angst (en form for social angst) for at blive kaldt ud for at bruge KI. Foruden denne har der været to andre spændende artikler om KI. Den første er, at Michael Burry (manden, der forudså finanskrisen) mener, at KI-boblen springer snart. Og så lyttede jeg i går til Prompt, der interviewede en af KI-skaberne (Yoshua Bengio) der blandt andet sagde, at der er mindst 10 % risiko for, at KI kommer til at destruere menneskeheden, og at der med stor sandsynlighed er en risiko for, at den bliver selvtænkende. Derudover er han en af dem, der er gået fra at arbejde med udvikling af KI til nu at arbejde med sikkerhedsperspektivet omkring, at KI ikke bliver for selvtænkende.
Det er en interessant tid, vi lever i.