Artiklen handler om den stigende investeringssvindel i Danmark, hvor særligt netbaserede investeringsbedragerier når rekordniveauer. Historien fokuserer på “Martin,” en anonym dansk mand, der blev offer for kryptovalutasvindel. Han investerede oprindeligt 20.000 kroner sammen med sin hustru i håb om at skabe et ekstra økonomisk råderum. Med tiden udviklede han en digital relation til en angiveligt troværdig valutahandler. Denne "broker" opbyggede tillid og ledte Martin til at fortsætte sine investeringer uden hustruens vidende. Efterhånden øgede han sine investeringer, men opdagede til sidst, at pengene ikke gik til hans egen konto, men i stedet blev kanaliseret til svindlerens konto.

Konsulenten Lars Lienhøft Larsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udtaler, at mange danskere rammes hårdt af lignende svindelnumre, hvor de “bliver klædt af til skindet.” Ifølge Finans Danmark tabte danskerne i første halvår af 2024 omkring 55,4 millioner kroner til investeringssvindel, hvilket overstiger det samlede tab for hele 2023. Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark udtrykker bekymring over denne udvikling og opfordrer danskerne til at være kritiske over for online investeringsmuligheder.

Politiet peger desuden på, at mange svindelnumre sker via legitime platforme, hvor svindlere overtager penge fra ofrenes digitale pengepunge. Ofrene bliver ofte yderligere snydt, når de forsøger at få hjælp til at genvinde de tabte penge, idet de kriminelle på ny kræver store beløb for at “frigive” dem. Artiklen illustrerer dermed de psykologiske og økonomiske konsekvenser, som investeringssvindel kan have, og opfordrer til øget opmærksomhed og forsigtighed blandt danskere, når de møder investeringsmuligheder online.

I Tyskland har den politiske situation intensiveret sig dramatisk. Den tyske kansler, Olaf Scholz, afskedigede finansminister Christian Lindner, leder af det liberale FDP, under en tv-udsendelse. Lindner svarede hurtigt igen og kritiserede Scholz for ikke at have styrken til at lede landet. De Grønne, som er en af regeringens koalitionspartnere, støttede Scholz, og Lindner blev udpeget som syndebuk for regeringens sammenbrud. Scholz annoncerede, at regeringen ville fortsætte som en mindretalsregering frem til januar 2025, hvorefter der vil blive afholdt en tillidsafstemning, som kan føre til tidlige valg i marts.

Denne politiske krise er en konsekvens af de dybe ideologiske forskelle mellem de tre partier i den såkaldte trafiklysregering, som blev dannet i 2021. Uenighederne blev især tydelige efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor der opstod intern splid om, hvordan Tyskland skulle reagere, herunder spørgsmålet om at sende militær støtte til Ukraine.

I lyset af den nuværende krise kræver oppositionen, ledet af CDU, tidlige valg, da de mener, at regeringens beslutninger er respektløse overfor den tyske befolkning. Den nyeste meningsmåling viser, at kun 15% af tyskerne er tilfredse med regeringen. Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har erklæret sig klar til at opløse parlamentet og udskrive valg.

Valget af Donald Trump som USA’s præsident sender signaler om et ønske blandt vælgerne om både at tage et skridt tilbage til en mere tryg fortid og et skridt væk fra omverdenen. Trods hans kontroversielle historie, juridiske problemer og rolle i stormløbet på Kongressen i 2021, peger alt på, at Trump står til en sejr. Mange amerikanere føler nostalgi for tiden, da Trump sidst var præsident, og de havde større økonomisk stabilitet.

Trump repræsenterer ikke blot en længsel tilbage, men også et skridt væk fra internationale forpligtelser med sit slogan "America First". Hans sejr symboliserer en mistillid til det juridiske system og et ønske om en leder, der tilgodeser amerikanernes behov på bekostning af globale hensyn. Trumps politiske bevægelse har udviklet sig til en stærk personkult, hvor hans tilhængere støtter ham ubetinget, selv på trods af hans juridiske udfordringer.

Demokraterne, repræsenteret af Kamala Harris, har forsøgt at samle nationen om håb og enhed, men deres kampagne mødte ikke tilstrækkelig opbakning. Mange republikanere og uafhængige vælgere ser Trumps valg som et nødvendigt onde eller støtter ham som en protest mod den etablerede politiske elite. Valget er derfor ikke kun et spørgsmål om at vælge en præsident, men også en afspejling af dybere skel og frustrationer i det amerikanske samfund.

Trump står nu med langt stærkere politisk støtte og ressourcer end i 2016, og hans politiske vision har støtte fra en stor del af det republikanske parti og konservative tænketanke. Hvis Trump vinder, vil det skabe store bølger både i USA og internationalt, da ingen kan forudse præcis, hvordan denne form for lederskab vil påvirke fremtidens USA og dets globale relationer.

Afhængigheden af techgiganter som Microsoft, Google og Adobe har skabt økonomiske udfordringer for det offentlige Danmark. Ifølge Mette Harbo, it-direktør i Region Hovedstaden, er situationen sammenlignelig med en narkohandler, hvor "det første fix er gratis", men afhængigheden fører til voldsomt stigende udgifter. Denne afhængighed af techgiganter betyder, at kommuner og regioner er nødt til at acceptere høje priser, da alternativer er få.

En undersøgelse fra Dansk IT og Rambøll viser, at 60 % af offentlige organisationer oplever store prisstigninger på licenser og serverplads. De voksende it-udgifter har markant påvirket regionernes budgetter, med øgede omkostninger, der ifølge Harbo kunne have finansieret flere sundhedsydelser eller personale. Det offentlige Danmark er på den måde blevet låst fast i monopolagtige forhold, hvor især Microsoft er dominerende, og hvor valgmulighederne er få. Det betyder, at udgifter til licenser og digitale tjenester i højere grad presser velfærdsbudgetterne, hvilket kan føre til færre midler til sundhed og uddannelse.

Microsoft afviser dog kritikken og hævder, at deres produkter er fair prissat i en digitaliseret verden. Regeringen overvejer løsninger, herunder at fremme brugen af open source software for at mindske afhængigheden af store techleverandører.

Flere danske pensions- og forsikringsselskaber, som PFA og Danica Pension, har hidtil dækket hiv som en kritisk sygdom, men kun hvis smitten skete på arbejdspladsen eller gennem blodtransfusioner. Dette udelukker dækning ved seksuelt overført hiv, selvom det er den mest almindelige smittevej. Aids-Fondet og andre kritikere kalder denne skelnen forældet og diskriminerende. Ifølge professor Kirsten Ketscher kan begrænsningen udgøre indirekte diskrimination, især over for homoseksuelle mænd, hvilket kræver en legitim begrundelse.

Som svar på kritikken vil Danica Pension ændre deres dækning, så den fremover inkluderer hiv uanset smitteårsag, og PFA overvejer at gøre det samme. Brancheorganisationen Forsikring & Pension opfordrer også til at fjerne distinktionen, der bunder i et gammelt stigma fra 80'erne og 90'ernes aids-krise, hvor hiv var forbundet med skyld og skam for seksuelt smittede.

En ny type kosttilskud i vingummiform har vundet indpas i Danmark, hvor de farverige vingummier nu er tilgængelige på apoteker og i helsekostbutikker. De markedsføres som en måde at give vitaminer, fiskeolie og kalk – og især de børnevenlige varianter, der ligner slik, er blevet populære. Fødevarestyrelsen advarer dog om, at de ernæringsmæssigt er sammenlignelige med almindeligt slik, og derfor ikke bør ses som sunde, selvom de er vitaminberigede.

Fødevarestyrelsen understreger, at børn egentlig ikke behøver kosttilskud ud over D-vitamin, og at det kan være problematisk, når vitaminer markedsføres som slik. Vingummier kan skabe forvirring hos børn, der måske begynder at forbinde slik med noget sundt, hvis de dagligt får vitamin-vingummier. For voksne kan vingummier dog være et praktisk alternativ til piller, især for dem, der har svært ved at sluge traditionelle kosttilskud.

Regeringens forslag til den grønne trepart, som sigter mod at forbedre det danske vandmiljø, møder stærk kritik fra både eksperter og grønne organisationer. Forslaget ser ud til at lempe kravene til reduktion af kvælstofudledning i forhold til tidligere landbrugsaftaler, hvilket betyder, at udledningen kun reduceres med 10.120 tons frem mod 2027 – et tal lavere end de oprindelige krav om 10.800 tons.

Professor Karen Timmermann fra DTU Aqua, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund advarer om, at denne tilgang vil skade vandmiljøet og vanskeliggøre opfyldelsen af EU's miljøkrav for 2027. Ifølge dem er regeringens plan utilstrækkelig, særligt da en stor del af kvælstofudledningen kommer fra landbrugets gødning. I modsætning til tidligere, inkluderer forslaget nu også mindre betydningsfulde kilder, som spildevand, og reducerer presset på landbruget.

Rigsrevisionen har yderligere kritiseret de frivillige aftaler med landmænd, som ofte ikke bliver kontrolleret for overholdelse. Organisationerne mener, at regeringens forslag fjerner ansvaret fra det nuværende politiske niveau og udskyder forpligtelserne til en fremtidig regering, hvilket de beskriver som et "historisk svigt" af vandmiljøet.

[...] Ulf Pilgaard døde i går 83 år gammel efter kort tids sygdom [...]